Kom verden rundt i Aarhus

Kom verden rundt i Aarhus

Tag med på jordomrejse med vores guide til 5 gode restauranter i Aarhus, der byder på gastronomiske oplevelser fra mere solrige egne.

Du behøver ikke at rejse langt for at få en bid af af varmen og solen – Midt i Aarhus ligger der mange spændende restauranter, hvor du kan sætte tænderne i lækre retter fra alverdens køkkener.

Vi har fundet 5 gode bud på steder, du bør besøge, hvis du vil drømme dig til sydens sol. God appetit!

1. Spansk tapas

CANblau Tapasbar er centralt beliggende ved Vor Frue Kirke og det hyggelige Klostertorv i hjertet af Århus. Her serverer de klassisk, smagfuld spansk tapas, som leder tankerne hen på sommer, sol og siesta!

Prøv deres klassikere som crispy panko rejer, lækre skinker og pølser eller deres berømte boquerons med yuzu, soya og kaviar. I 2016 flyttede CANblau ind i deres store, flotte, nyrenoverede lokaler ved Klostertorv, og her er de vokset til Danmarks største tapasbar på hele 1100 kvadratmeter!

Hvor: CANblau, Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C.


Bestil bord på CANblau ➤

2. Smagen af Rom i Vestergade

Hjemmelavet pasta, sprøde frisklavede stenovnspizzaer, cremet tiramisu og et godt glas italiensk vin. At besøge AmoRomA er som at være midt i det charmerende kvarter Trastevere i hjertet af Rom.

AmoRomA er italiensk helt ind til benet: Råvarerne importeres direkte fra Italien og stedet er drevet af den italienske kok Bruno Matruglia med hjælp fra Francesco Di Battista. Bruno er født og opvokset i Rom, og efter han kom til Danmark har han blandt andet bagt pizzaer i det populære ’Casa Mia’ på Trøjborg samt åbnet det anmelderroste Il Mercantino i Mejlgade.

Hvor: Vestergade 60, 8000 Aarhus C


Bestil bord på AmoRomA ➤

3. Franske fristelser

Bliv forført af franske fristelser på Restaurant ET ved Europaplads for enden af åen i Aarhus. Her er noget for enhver smag – både traditionelle franske klassikere og nyfortolkninger af det franske og danske køkken.

Prøv eksempelvis franske klassikere som østers ’perle blanche’, snegle, fiskesuppe, confit de canard, dampede blåmuslinger og creme brulée. Oplev den autentiske smag som på bistroer i Sydfrankrig og lad tankerne lede hen på fransk ferieidyl.

Hvor: Restaurant ET, Åboulevarden 7, 8000 Aarhus C


Bestil bord på restaurant ET ➤

4. Traditionelle japanske lækkerier

Tag på en rejse til landet hvor den vidunderlige sushi kommer fra. I Vestergade 48 finder du den japanske restaurant Sota Sushi Bar, der i sidste måned sneg sig ind på østjydernes top 5 over restauranter på DinnerBooking.com.

På Sota kan du sætte tænderne i smagfuld sushi lavet efter japanske traditioner, saftige yakatori spyd og spændede side orders. Gå på opdagelse i den japanske madkultur blandt sashimi, nigri sushi, hoso maki,futo maki, uramaki, kaburi maki og yakitori sticks.

Hvor: Sota Sushi Bar, Vestergade 48, 8000 Aarhus C


Bestil bord på Sota Sushi Bar ➤

5. Saftige amerikanske steaks

MASH står for Modern American Steakhouse, og her finder du det bedste fra den amerikanske steak-tradition: Store steaks udskåret af det bedste kvæg i verden. På MASH har de derudover et veludrustet vinkort, indbydende forretter samt cocktails og desserter, der får munden til at løbe i vand.

MASH Aarhus har til huse i det berømte Hotel Ritz lige ved Banegårdspladsen. Kig forbi til en saftig N.Y. Strip eller en mør Ribeye og slut måltidet af med en dejlig dessert som klassisk amerikansk apple pie eller cremet cheesecake.

Hvor: Mash, Banegårdspladsen 12, 8000 Aarhus C.


Bestil bord på MASH ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler