ret der gik: 10 nye restauranter du skal kende

Året der gik: 10 nye restauranter du skal kende

2016 lakker mod enden, og her får du overblikket over nogle af de mest populære restaurantåbninger i året der gik – hvor mange af restauranterne har du besøgt?

Året går på hæld, og det er jo en god lejlighed til at kigge tilbage på 2016, der i dén grad har været et år med fuld knald på restaurantåbningerne.

Her får du de restauranter, som vores læsere har været mest begejstrede for i året, der gik.

1.Esplanaden 48

Den 1. december slog Københavns nye frokostrestaurant Esplanaden 48 dørene op for første gang. Bag roret finder man den garvede restauratør Poul Eriksen, der nok bedst er kendt for sine 20 år som restauratør i Grøften i Tivoli. Hans gode ry blev taget godt imod og fik over 1000 gæster til at booke bord inden åbningen.


Book bord på Esplanaden 48 ➤

2. Cantina

I Borgergade 2 – hvor mexicanske Chicos Cantina tidligere lå – slog det Cantina døren op i 2016. Bag restauranten finder man holdet bag Fishmarket og Pastis, og de kunne berette, at de satsede på italiensk mad på den uhøjtidelige måde – med lækre pizza og gode pastaretter. Og det så ud til at give pote – i hvert fald blev restauranten yderst positivt modtaget af vores læsere.

Læs mere om Cantina


Book bord på Cantina ➤

3. NO. 31

I sommeren 2016 blev København en italiensk pastarestaurant rigere. Navnet er NO. 31, og restauranten proklamerede, at de havde planer om at lave byens bedste pastaretter – med hjælp fra en garvet italiensk kok i køkkenet. Det blev vel modtaget, og restauranten fik blandt andet en god anbefaling med på vejen af madbloggeren MadaboutCopenhagen.


Book bord på NO. 31 ➤

4. Livingstone

Café Livingstone åbnede dørene i efteråret 2016 ved Søerne på Østerbro., og stedet byder blandt andet på en yderst veludrustet brunch-menu, som kan sammensættes alt efter, om der er tale om den store eller lille sult. Som bekendt er brunch og morgenmad en yderst populær spise i det københavnske og det er måske grunden til den store popularitet.

Læs mere om Livingstone


Book bord på Livingstone ➤

Foto: Café Livingstone

5. Lalala

Den 15. april 2016 åbnede Christianshavns nye ærkefranske restaurant ved navn Lalala. Her finder du fransk torv, petanque og klassiske franske retter og vin. Det franske tema blev vel modtaget af vores læsere, og artiklen om Lalala er til stadighed en af de mest læste.

Læs mere om Lalala


Book bord på Lalala ➤

6. Forketta

Forketta slog dørene op på Nørrebro, og bag denne restaurant finder man et par garvede italienske restauratører, der også er kendte for deres delikatteseforretning i Torvehallerne. Restauranten blev vel modtaget af gæsterne og blev endda en af de restauranter, som fik de bedste gæsteanmeldelser i forrige måned.

Læs mere om Forketta


Book bord på Forketta ➤

7. L’imperatore

I efteråret slog endnu en italiensk restaurant dørene op, og denne gang blev placeringen Østerbro. Navnet på den nye restaurant er l’imperatore, og de henter primært inspiration fra den sicilianske madtradition. Det betyder blandt andet fokus på masser af fisk og skaldyr – hvilket ser ud til at falde i gæsternes smag.

Læs mere om L’imperatore


Book bord på l'Imperatore ➤

8. 108

Nomas nye søster-restaurant 108 startede sin historie i nomas lokaler, hvor de fra januar 2016 lavede pop up restaurant. Pop up konceptet blev i dén grad vel modtaget, og de første billetter blev udsolgt på et døgn. Fra juli flyttede 108 så til sine egne lokaler,  hvor den sidenhen har været at finde som et prisvenligt og uformelt alternativ til noma.

Læs mere om 108


Book bord på 108 ➤

Foto: Hannah Grant

9. RIO Temakeria

På Illum Rooftop så en ny restaurant dagens lys i efteråret 2016. Og her er der ikke bare tale om en ny restaurant men også et helt nyt madkoncept på den danske restaurantscene, nemlig brasiliansk sushi. Det lyder måske umiddelbart som en spøjs cocktail at mikse japansk og brasiliansk, men faktisk er den brasilianske sushi et velkendt og yderst velanset koncept i andre europæiske storbyer – og naturligvis i Brasilien.

Læs mere om RIO Temakeria


Book bord på RIO ➤

10. Mangia

2016 stod i den grad i det italienske tegn, og også på Vesterbro poppede en ny italiensk restaurant op. Bag restauranten er holdet bag den populære vinbar, BEVI BEVI, og det er måske en af grundene til, at den blev så positivt modtaget. På Mangia kan du se frem til uformel stemning og masser af pastalækkerier.

Læs mere om Mangia


Book bord på Mangia ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler