ret der gik: Nye restauranter du skal opleve i Aarhus

Året der gik: Nye restauranter du skal opleve i Aarhus

En række spændende nye restauranter har set dagens lys i Aarhus i løbet af 2017 – Har du været forbi dem allesammen?

2017 har været et godt gastro-år i Aarhus.

I løbet af året har en lang række spændende nye restauranter slået dørene op. Vi har samlet et overblik over nogle af årets største restaurantåbninger i Aarhus – Har du prøvet dem alle?

Hantwerk

Der sker mange ting på havnen i Aarhus, og et af årets nye tiltag er Hantwerk – en gastropub, ølbar, vinbar og restaurant. Øllet brygges af det lokale bryggeri Humleland, VinDanmark står for vinene og den populære restaurant CanBlau står for maden. Hantwerk har til huse i nogle store rustikke lokaler, der tidligere rummede en gammel industrihal.

Hvor: Fiskerivej 2D, 8000 Aarhus C


Book bord på Hantwerk ➤

Basso

2017 var året, hvor den populære restaurant KöD har fik en italiensk lillebror i Skolegade i hjertet af Aarhus. Basso byder på italiensk inspirerede retter i hyggelige uformelle rammer. Her møder den italienske madkultur de friske nordiske råvarer, der i sammenspil skaber en smagfuld madoplevelse. Konceptet er social dining, hvor retterne deles mellem jer ved bordet.

Hvor: Skolegade 21, 8000 Aarhus C


Book bord på Basso ➤

Lazy Wombat

Lazy Wombat har slog dørene op i Ceresbyen i sommers. Her kan du spise lækker morgenmad i form af en god kop kaffe, friskbagte croissanter og andre lækkerier. I weekenden fyrer de op for deres populære brunch med blandt andet eggs benedict, pandekager og avocadosandwich på menuen. Herudover er der åbent til både frokost alle ugens dage samt til aften torsdag til søndag.

Hvor: Ceresbyen 20, 8000 Aarhus C


Book bord på The Lazy Wombat ➤

 

Vestergade 51

Den anmelderroste restaurant AU har sadlet om og serverer nu smørrebrød til frokost samt smagen af Danmarks friske råvarer til aften. På Vestergade 51 er håndværket og råvaren i centrum, og de gør en dyd ud af tilberede velsmagende retter, der tager udgangspunkt i det enkle danske køkken.

Hvor: Vestergade 51, 8000 Aarhus C


Book bord på Vestergade 51 ➤

 

Malt

I efteråret fik det gamle Ceres bryggeri en ny restaurant, Malt. Malt har kort sagt ubeskriveligt smukke omgivelser: Otte meter høje murstenshvælvinger, der tårner sig op omkring gæsterne i de gamle kældre. I tråd med lokalernes lange historie som bryggeri, er der på Malt fokus på øl, og der er derfor altid mange forskellige craft beer på hanerne. Madkonceptet bygger på social dining, hvor i deler retterne ved bordet.

Hvor: Ceres Byen 64-68, 8000 Aarhus C


Book bord på Malt ➤

Bistroen på Hotel Royal

Den 1. august 2017 udvidede Restaurant Royal med en ny bistro. Her byder de på flere pladser, lavere priser og god, gedigen bistromad. Sammensæt din egen menu med tre retter til kun 250,-. F.eks. fiskesuppe til forret, rosastegt oksetyksteg med sauce bordelaise, grove fritter og salat til hovedret samt klassisk créme brûlée til dessert.

Hvor: Store Torv 4, 8000 Aarhus C


Book bord på Bistroen her ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler