Guide: 12 forskellige julefrokoster i Kbenhavn 2017

Guide: 12 forskellige julefrokoster i København 2017

Skal din julefrokost i år være bornholmsk, børnevenlig, med fri bar eller klassisk dansk? Her får du en oversigt over mulighederne, uanset hvad du er til. 

November og december er lig med hyggelige, våde og måske endda vilde julefrokoster med masser af snaps, sild og hvad sig dertil ellers hører.

Her får du 12 forskellige bud på, hvordan din julefrokost i 2017 kan se ud, hvad enten du er til kød, skaldyr, traditionel dansk eller noget helt fjerde – og der er med garanti noget for enhver smag.

1. Den våde: Guldkroen

Kom på Guldkroen fredag og lørdag i nov-dec og spis dig mæt i traditionel dansk julemad, som du kan skylle ned med kold øl ad libitum. Gravard laks, ribbensteg, krydret medister og klassisk risalamande er nogle af de danske klassikere, som du kan sætte tænderne i, hvis du holder julefrokost på Guldkroen. I prisen indgår 2 timers fri bar.

Pris: 625,- pr. person (inkl. fri bar i 2 timer)

Adresse: Jernbanegade 4, 1608 København V


Køb billet til Guldkroen ➤

2. Den med burger: Cock’s & Cows

På Cock’s & Cows fejrer de julen med en helt særlig julefest. De inviterer dig og dine kollegaer/venner til burgere, fri bar, ris a la mande med mandelgave, pakkeleg og DJs. Menuen byder blandt andet på tre forskellige slags sliders med sprøde flæskesvær, der henter inspiration fra traditionelle danske juleretter.

Pris: 699,- pr. person (inkl. fri bar m. øl, vand og vin fra 17.30-22.00, gaver til madelgave og pakkeleg samt live DJ). OBS – Minimum booking er 20 pers.

Adresse: Ravnsborggade 14, 2200 København N


Køb billet til Cock's & Cows ➤

3. Den med fisk: Skagen Fiskerestaurant

Er du i humør til en julefrokost i fiskens tegn, er Skagen Fiskerestaurant på Illum Rooftop et oplagt sted at tage hen. Fredag d. 1. december byder de velkommen til ‘Det ultimative julebord’, hvor du finder alt fra klassiske juleretter til skaldyr med et tvist af jul.

Pris: 595,- pr. person

Adresse: Østergade 52, 4, 1001 København K


Køb billet til Skagen Fiskerestaurant ➤

4. Den overdådige buffet: SALT

Skal din julefrokost falde på en af årets største juledatoer, 1. og 2. juledag? Så er SALT et oplagt bud. Her serverer de en overdådig julebuffet med en masse klassiske juleretter. Du kan blandt andet sætte tænderne i deres marinerede julesild, stegte andebryster med hjemmelavet rødkål, klassisk cremet Ris à l’amande med kirsebærsauce og mange andre julelækkerier.

Pris: 425,- pr. person (børn under 12 år 250,- pr. person)

Adresse: Toldbodgade 24-28, 1253 København K


Køb billet til SALT ➤

5. Den grønne: Lumskebugten

Fra den 1. december byder legendariske Lumskebugten indenfor til en julemenu af den grønne slags. Du kan se frem til porresalat med avocado, Grønkåls-kartoffelsuppe med frisk trøffel, Selleri-squash cake med hvidløg og karry -fennikelmarinade, Rødkålsvinaigrette med rosiner og stegte jordskokker og ris á l’amande med kirsebærsauce.

Pris: 5 retter med ost eller dessert: 475,- pr. person

Adresse: Esplanaden 21, 1263 København K


Book bord på Lumskebugten ➤

6. Den med ‘det hele’: Maven

Vil du have en julefrokost, hvor der ikke er sparet på noget som helst? På Maven disker de op med et helt særligt helaftens julearrangement, som er et oplagt bud på den ideelle julefrokost for kollegerne eller venneflokken. Her er både velkomstbobler, 4-5 retters menu, vinmenu, kaffe avec og fri bar inkluderet i prisen – Så skal l ikke tænke på andet end at have en alletiders fest.

Pris: Fra 1225,- pr. person (inkl. 4 retter, vinmenu, kaffe avec og fri bar)

Adresse: Nikolaj Plads 10, 1067 København K


Køb billet til Maven ➤

7. Den australske: Reef N’ Beef

Nyd en anderledes  julefrokost, der henter inspiration Down Under. Du kan se frem til en julemenu med Baramundi ceviche med fennikel salat, papaya og krydret regnskov melba toast, Chuck tender black angus beef med mos og pestocreme med eucalyptus, og cannelé kage med macadamia nødder til dessert.

Pris: 650,- pr. person (prisen er inkl. vinmenu)

Adresse: Jernbanegade 4, 1608 København V


Book bord på Reef N' Beef ➤

8. Den for børn: Pirateriet i Tivoli

Jul i Tivoli er for mange blevet en fast familietradition. Det eventyrlige juleunivers kan opleves fra fredag 18. november, og hvis turen går i Tivoli med de mindste, finder man de perfekte rammer for en børnevenlig julefrokost hos Pirateriet.  Vind titlen som ‘årets forældre’ og fejr julen med børnene i piratskibet i Tivoli.

Pris: 325,- pr. person (125,- pr. barn under 8 år)

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V


Køb billet til Pirateriet ➤

9. Den med kød: Köd

Den populære bøfrestaurant Köd lægger hus til den helt store julefrokost-fest med masser af lækkert kød på menuen. Vælg en af deres sammensatte menuer, der blandt andet byder på oksecarpaccio til forret, krogmodnet roast fra Uruguay og dansk græsfodret mørbrad til hovedret, panna cotta til dessert og mange andre gode sager. Fri bar kan tilkøbes til gode priser.

Pris: Fra 485,- pr. person

Adresse: Admiralgade 25, 1066 København K samt Vesterbrogade 33, København V


Læs mere ➤

10. Den bornholmske: Restaurant Koefoed

På Koefoed får du en lille bid af Bornholm på tallerkenen, og det er også tilfældet på deres julemenu. Du kan blandt andet se frem til Koefoeds særlige julesild, røget laks med æggecreme og and i lange baner – og naturligvis de bornholmske oste.

Pris: 350,- pr. person for en 3-retters frokostmenu, 395,- for en 4-retters frokostmenu samt 275,- for en juleplatte

Adresse: Landgreven 3, 1301 København K


Læs mere ➤

11. Den klassiske: Schønnemann

Er du til den helt klassiske julefrokost, er Schønnemann stedet at tage hen. Her her de serveret øl, sild og snaps siden 1877, og du kan derfor se frem til masser af nostalgi og ekspertise. På julemenuen kan du vælge mellem en tre-retters menu og større anretninger med flere slags fisk og kød.

Pris: Fra 339,- pr. person

Adresse: Hauser Plads 16, 1127 København K


Læs mere ➤

12. Den med de hjemmeblandede: Christianshavns Færgecafé

Christianshavns Færgecafé er kendt for sin klassiske danske retter og naturligvis de hjemmeblandede snaps. Begge dele gør sig naturligvis også gældende i julesæsonen, og du kan se frem til Kaptajnens Julebord med alt godt fra det danske køkken og et udvalg af 15-20 forskellige hjemmeblandede snaps.

Pris: 385,- pr. person (du kan også ‘nøjes’ med en juleplatte til 195,- pr. person)

Adresse: Strandgade 50, 1401 København K


Læs mere ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler