Guide: Fejr nytrsaften i Tivoli 2017

Guide: Fejr nytårsaften i Tivoli 2017

Drømmer du om en eventyrlig nytårsaften? Tivoli slår dørene op til en festlig aften med sjove forlystelser og velsmagende menuer for enhver smag. Læs med her. 

Hvorfor ikke fejre årets sidste dag på magisk vis i Tivolis eventyrlige have? Forlystelserne er åbne og en lang række af havens restauranter byder på eksklusive nytårsmenuer for både store og små.

Læs med her, hvor vi guider dig til 10 skønne spisesteder i (eller lige ved siden af) Tivoli, som alle byder på en tryllebindende nytårsmiddag.

OBS: Entré til Tivoli er ikke inkluderet i menupriserne og skal købes separat.

A Hereford Beefstouw

Menu: På A Hereford Beefstouw kan du nyde en fire retters menu med bl.a. soya syltet tun, bisque af jomfruhummer, krogmodnet finsk oksefilet samt en dessert tallerken med forskellige lækkerier. Der er også en børnemenu til de mindste.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1620 København V

Pris: 695,- pr. person (295,- pr. barn op til 12 år)


Køb billet til A Hereford Beefstouw ➤

Biergarten

Menu: På Biergarten er der både en menu til dem, der gerne vil ‘nøjes’ med en tre retters menu og til dem, der vil gå ‘all in’ med menu, tyrolerbuffet, fri bar med øl, sodavand og cider samt mousserende vin og kransekage kl. 00.00.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Pris: Fra 295,- pr. person (895,- for deres all inclusive nytårsmenu)


Køb billet til Biergarten ➤


Køb billet til Biergarten all inclusive ➤

 

Mazzoli

Menu: På den italienske restaurant Mazzoli kan du gå det nye år i møde med en italiensk inspireret menu. Se frem til carpaccio af sværdfisk, braiseret kalvehøjreb og citron parfait. Menuen er inklusiv vinmenu, et glas prosecco ved ankomst samt mineralvand.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1670 København V

Pris: 895,- pr. person (325,- for børnemenu)


Køb billet til Mazzoli ➤

 

Pirateriet

Menu: Pirateriet er uden tvivl en favorit hos mange børn. Derfor finder du naturligvis en vaskeægte pirat-menu til børnene med Kaptajnens absolut favorit-retter – men der er bestemt også noget at komme efter for de voksne. F.eks. stegt oksefilet til hovedret og bagt ananas til dessert.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Pris: 175,- pr. person for børnemenu – 385,- pr. person for voksenmenu


Køb billet til Pirateriet ➤

Gemyse

Menu: Den anmelderroste restaurant Gemyse byder dig velkommen til langbordsmiddag i smukke omgivelser, hvor de serverer køkkenchefens udsøgte fortolkning af en klassisk nytårsmenu med dertilhørende vinmenu. Se frem til bl.a. dansk hummer, rimmet torsk, grillet oksemørbrad og panna cotta.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Pris: 1695,- pr. person (4. serveringer inklusiv velkomstbobler og snacks, vinmenu samt kransekage med bobler som afslutning på en god aften)


Køb billet til Gemyse ➤

Promenaden

Menu: På Promenaden kan du hoppe ind i det nye år med en 5-retters menu, der bl.a. byder på hummer, laksetatar, terrine af foie gras og oksemørbrad. Menuen er uden drikkevarer – disse bestilles på aftenen.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Pris: 795,- pr. person


Køb billet til Promenaden ➤

Viften

Menu: På Viften er der 3 retter på menuen: cocktail af laks og rejer, dampet torsk og chokolade fondant. Herudover er der et glas cava samt 1/2 flaske vin, 0.5 l. fadøl eller en sodavand inkluderet i prisen.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Pris: 450,- pr. person


Køb billet til Viften ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler