thumb image

Guide: Spis Michelin- og gourmetmad til reduceret pris

Drømmer du om at have råd til kulinariske og kunstneriske Michelin- og gourmetoplevelser, er det faktisk muligt at spise til en reduceret pris på flere af Københavns allerstørste navne på madscenen – det kræver blot, at du kan være lidt fleksibel med tidspunktet. Vi har lavet en guide, der kan bringe dig nærmere din næste eller måske første Michelin- eller gourmetmiddag.

Stud!o

Foto: Studio

Michelin-udmærkede STUD!O inviterer til deres helt nye Business Lunch-koncept, som er oplagt, hvis du vil forkæle en forretningsforbindelse over en frokost til en fornuftig pris for en Michelin-oplevelse. Du er naturligvis også velkommen til at booke et bord med dine venner eller familie. Køkkenchefen Damian har sammensat 5 serveringer for 700 kr. STUD!O Business Lunch serveres hver torsdag og fredag fra kl. 12.00-15.00. Du kan naturligvis også gå linen ud og bestille STUD!O Experience Lunch med 9 serveringer, men så skal du også yderligere til lommen.

Book bord på STUD!O ➤

Du kan i en begrænset periode fra den 2.-10. juni 2018 under Spis & Støt kan du opleve en 3-retters middag på STUD!O til 500 kr. Du booker billet her og støtter samtidig Kræftens Bekæmpelse:

Book bord på STUD!O under Spis & Støt ➤

Nærvær

Foto: Nærvær

Onsdage og torsdage byder Restaurant Nærvær inden for til ‘Hverdagsoplevelsen”. Hverdagsoplevelsen er et uddrag af stedets menu eller en sammensætning af en menu, hvor kokketeamet afprøver nye retter og menuelementer. Det er dog sikkert, at Restaurant Nærvær har sin særlige signatur med rødder i det franske køkken med simplicitet fra det nordiske. Madoplevelsen kan nydes for 500 kr.

Book bord på Nærvær ➤

108

Foto: 108

På Michelin-restauranten 108 har de sammensat en teatermiddag – og det er oplagt med den beliggenhed restauranten har – i gåafstand fra Operaen, Skuespilhuset og Det Kgl. Teater. Så skal du i teatret er det oplagt at starte aftenen med en formidabel Michelin-middag inden – men du er naturligvis også velkommen til at booke bord, hvis du ikke skal i teatret, men blot vil have en spiseoplevelse på 108. Menuen er en 3-retters til 395 kr, og du har bordet i 1,5 time. Du kan bestille bord mellem 17.00 og 17.30.

Book bord på 108 ➤

Du kan i en begrænset periode fra den 2.-10. juni 2018 under Spis & Støt kan du opleve en 3-retters middag på 108 til 500 kr. Du booker billet her og støtter samtidig Kræftens Bekæmpelse:


Book bord på 108 under Spis & Støt ➤

Era Ora

Foto: Era Ora

På Michelin-restauranten Era Ora, som er hædret til den bedste italienske restaurant uden for Italien i 2017, kan du i en begrænset periode fra den 2.-10. juni opleve en 3-retters menu for 500 kr. Så er du vild med det italienske køkken, så er det her din mulighed for at få den ultimative madoplevelse, der sender tankerne til støvlelandet.

Book bord på Era Ora ➤

Marchal

Foto: Marchal

 

Marchal, som også er tildelt en Michelin-stjerne er beliggende i D’angleterre, og er en restaurant som afspejler den kulinariske kærlighed, som er D’angleterress hjerte og sjæl. På Marchal bestræber de sig på at servere en spiseoplevelse, som appellerer til alle sanser. Under Spis & Støt fra den 2.-10. juni 2018 kan du helt eksklusivt spise 3-retter på Marchal til frokost for 500 kr. og til aften for 750 kr.

Book bord på Marchal ➤

Kokkeriet

Foto: Kokkeriet

Michelin-restauranten er placeret i det charmerende og hyggelige Nyboders kvarter i en af Københavns smukke, gamle bygninger. Her er der kærlighed, forståelse og respekt for dansk gastronomi. Med glimt i øjet, nysgerrighed, stædighed og en oprigtig intention om at servere sublim dansk mad rekonstrueret på bedste vis. Under Spis & Støt fra den 2.-10. juni 2018 kan du helt eksklusiv menu på Kokkeriet til 750 kr.

Book bord på Kokkeriet ➤

Flere restaurant nyheder...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *