thumb image

Guide: Vegetariske spisesteder i København

Er du vild med det grønne, vegetariske køkken? Vi giver dig her fire bud på spisesteder, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen på tallerkenen 

Souls

Foto: Souls

Det veganske spisested Souls, som er nomineret til AOK’s Byens Bedste veganske i 2018, ligger både på Nørreport og Østerbro. Souls er en afslappet café, der fokuserer på plantebaseret kost. ‘Worry-free food’ kalder de det selv: Du fylder din krop med råvarer, der er gode for dig og du er samtidig med til at mindske belastningen af miljøet – Win Win situation. På Souls kan du gå på opdagelse i menukortet, der både byder på de instagram-venlige smoothie bowls og brunch, avocadomadder, burger, salat og pizza lavet på boghvede, samt spændende drikke og cocktails.

Hvor: Souls Østerbro: Melchiors Plads 3, 2100 København Ø


Bestil bord på Souls Østerbro ➤

Hvor: Souls Nørreport: Nørre Farimagsgade 63, 1364 København K


Bestil bord på Souls Nørreport ➤

Gemyse

Foto: Gemyse

Gemyse er Nimb-familiens grønne lillesøster. Restauranten er smukt placeret i det hyggelige Tivoli i hjertet af København, og her er der fokus på grønne økologiske råvarer. Man kan altid tilkøbe kød og fisk, men det er de friske og lokale kvalitetsgrøntsager, der er omdrejningspunktet i køkkenet. Prøv f.eks. ‘Dagens Måltid’, der består af seks smagfulde vegetarretter, der serveres family style til deling ved bordet.

Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København V


Bestil bord på Gemyse ➤

SimpleRAW

Foto: SimpleRAW

På SimpleRAW får du super sund og lækker mad, der udelukkende er baseret på grøntsager, frø, kerner, nødder, bladgrønt og frugt. I tråd med raw food-filosofien har råvarerne gennemgået mindst mulig bearbejdning for at bevare sine naturlige næringsstoffer. Her kan du synde på den sunde måde fx med en burger med avocado og ost og et bredt udvalg af raw food kager.

Hvor: Oehlenschlægersgade 12, 1663 København V


Bestil bord på SimpleRAW ➤

Veggie Heroes

Foto: Veggie Heroes

Hvis du er til det grønne køkken, skal du sætte kursen mod Veggie Heroes . Stedet er, som navnet antyder, en vegansk restaurant.  Stedet serverer mad inspireret af det kinesiske og vietnamesiske køkken, og byder blandt andet på orientalske retter som dim sum og pho.

Hvor: Blegdamsvej 106, 2100 København Ø


Bestil bord på Veggie Heroes ➤

Flere restaurant nyheder...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *