7 nye restauranter du skal opleve i 2017

7 nye restauranter du skal opleve i 2017

2017 ser ud til at blive et lovende år på madfronten – Her får du 7 nye restauranter, som slår dørene op i den nærmeste fremtid.

2016 viste sig at blive et ganske udmærket år på restaurantscenen i København: Nye spændende restauranter slog dørene op og gav nye undskyldninger for at tage en tur på restaurant.

2017 ser ud til at følge godt trop allerede – i hvert fald har en række nye københavnske restauranter varslet deres åbning inden længe. Her får du overblikket over, hvor du skal sætte retning mod, hvis du vil opleve de nyeste spisesteder, før din nabo.

God spiselyst!

1. Restaurant Mes

Bag restaurant Mes finder vi den erfarne kok, Mads Rye Magnusson, der har en fortid på en lang række anerkendte restauranter i både indland og udland. Han har blandt andet slået sine folder på Falsled Kro, Geranium, El Bulli, Restaurant Koefoed, Melsted Badehotel og senest Restaurant Bodil på Vesterbro. Hvis du er hurtig, kan du stadig nå deres åbningstilbud med 5 retter for 225,-. 

Hvor: Jarmers Plads 1, 1551 København V

Åbningsdato: 13. januar 2017


Book bord på Mes ➤

2. Brace

Restaurant Brace er Københavns nyeste gourmetrestaurant med den forhenværende stjernekok på Michelin-restauranten Era Ora, Nicola Fanetti bag gryderne. Da Nicola Fanetti i 2014 blev udnævnt som køkkenchef på Era Ora var han i en alder af blot 25 år Danmarks suverænt yngste køkkenchef i dansk michelin-regi. Se frem til en fuision af italiensk og nordisk gourmet. Restauranten deltager desuden i DinnerDays i uge 7.

Hvor: Teglgårdstræde 8, 1452 København K

Åbningsdato: 1. februar 2017


Book bord på Brace ➤

3. Madklubben Nørrebro

Den populære og folkekære Madklubben breder sine folder og rykker en restaurant til Nørrebro. Det sker i lokalerne, hvor restaurant Gran Torino tidligere havde til huse. Som ved Madklubben Vesterbro kan du se frem til et godt neighbourhood spot, hvor der er liv og glade dage tirsdag såvel som fredag.

Hvor: Sortedam Dossering 7C, bagbygningen, 2200 København N

Åbningsdato: 6. februar 2017


Book bord på Madklubben Nørrebro ➤

4. Slurp Ramen

På spisestedet Slurp Ramen Joint kan du se frem til at slupre de lækre japanske nudler i dig. Holdet bag restauranten har været på omfattende research i det japanske køkken og står klar til at fremstille ramen retter med det bedste fra Japan og Danmark. For at give dig en forsmag på lækkerierne, tilbyder de et særligt åbningstilbud fra den 9.-11 februar til 150,-.

Hvor: Nansensgade 90, 1366 København K

Åbningsdato: 9. februar 2017


Book bord på Slurp Ramen ➤

Foto: City Foodsters

5. Cicchetti

Cicchetti er en ny italiensk antipasti-restaurant på Nørrebro. Navnet  ‘Cicchetti’ betyder små, italienske snacks til et glas vin – og mængden af snacks kan naturligvis sammensættes, så det både passer til den lille eller store sult. Du kan svinge forbi til en hurtig hapser og en drink, inden du skal videre, men du kan også blive hele aftenen og spise dig mæt og glad i de mange små retter.

Hvor: Nørrebrogade 56, 2200 København N

Åbningsdato: 8. februar 217


Book bord på Cicchetti ➤

6. Toto

Den populære Salon 39 på Frederiksberg får sig en lillesøster på Amager. Navnet på det nye spisested og vinbar bliver Toto, og du kan se frem til fransk bistromad og masser af god vin. Mere info følger her på bloggen.

Hvor: Amagerbrogade 145, 2300 København S

Åbningsdato: Start februar 2017


Book bord på Toto ➤

7. Brasserie Barner

Restaurant Barner er Københavns nye franske brasserie og er beliggende på Østerbro i de gamle lokaler efter restaurant NO. 1. Lokalerne har gennemgået en større renovering, så du kan se frem til masser af brasseriestemning med mørke borde, messingpaneler, spejle på væggen og et åbent køkken.

Hvor: Århusgade 1, 2100 København Ø

Åbningsdato: 19. maj 2017


Book bord på Barner ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler