CLOU rykker mod nye hjder

CLOU rykker mod nye højder

Michelin-restauranten Clou har høje ambitioner og rykker derfor til en ny location med tilsvarende højt til loftet.

I går holdt Michelin restauranten Clou flyttedag. De har skiftet Indre By ud med Østerbro, og man kan fremover finde restauranten i Øster Farimagsgade 8.

Siden Clou slog dørene op i 2012 har de haft adresse i Borgergade i Indre By. Her fik de i 2014 deres første Michelin-stjerne, som de har beholdt lige siden, og nu går jagten for alvor ind på stjerne nummer to.

Omgivelser til at vokse

Det kræver nye omgivelser, hvor de kan vokse:

»Det har været både sjovt og meget lærerigt at få en restaurant til at udvikle sig, og jeg tror, ​​at vi har gjort den bedre hver eneste dag. Men vi har også nået et punkt, hvor loftet ikke er højt nok til fuldt ud at favne den udviklede knowhow og ambitioner, som vi har skabt igennem de sidste fem år. En ændring er nødvendig for at kunne vokse – på alle måder,« fortæller ejer Jonathan Berntsen til AOK.

Clou 2.0 har det skønne Østre Anlæg som nabo og ligger et stenkast fra søerne. Her har de plads til 20 spisende gæster ad gangen og menuen byder på 20 retter med seks glas  vin.

I forbindelse med flytningen skriver ejer Jonathan Berntsen blandt andet følgende på Clou’s Facebook-profil:

“Nye tider, nye menuer, nye vine. Oplevelserne er ændret, essensen er den samme. Vi har blot gjort det endnu mere koncentreret. Jeg håber at se jer alle i vores blændende nye restaurant!”

 

Vil du opleve det nye Clou?


Book bord på Clou ➤

Ny adresse: Øster Farimagsgade 8, 2100 København Ø

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler