Michelin-stjerne bner ny gourmet-restaurant

Michelin-stjerne åbner ny gourmet-restaurant

Michelin-kokken, der tidligere har regeret i køkkenet hos Era Ora, står nu klar til at åbne sin egen fine dining restaurant, BRACE. For at give en lille forsmag på herlighederne, tilbyder de en ekstra god pris i ugen inden åbning.

2017 ser ud til at blive et ganske lovende år på restaurant-fronten. I forrige uge kunne den nye restaurant Mes annoncere sin åbning i januar, og nu har en ny fine dining-restaurant meldt sin ankomst.

Det er den forhenværende stjernekok på Michelin-restaurant Era Ora, Nicola Fanetti der sammen med sin kompagnon Ursula Waltemath, har besluttet sig for at åbne ny restaurant ved Nørreport i København.

Navnet er BRACE, og den nye restaurant vil slå dørene op officielt den 1. februar 2017.

LÆS OGSÅ: Era Ora får nyt kokke-hold

Fusion af moderne italiensk og nyt nordisk

På BRACE kan du se frem til et koncept, der kombinerer moderne italiensk og nyt nordisk, fortæller italienske Nicola Fanetti:

“Det er et nyt koncept i København. BRACE vil kombinere min passion for ny nordisk cuisine og det moderne italienske køkken. Naturen er rig i begge regioner og ved at kombinere udvalgte elementer fra de to verdener, er vi i stand til at skabe en smuk kulinarisk fusion.”

Før-åbningstilbud

Den store åbning sker den 1. februar 2017, men inden da kan du se frem til et særligt preopening-tilbud, hvor BRACE tilbyder 12 serveringer for bare 620,- (Prisen vil fremover være 815 kr).

Blandt de 12 serveringer kan du blandt andet se frem til  dansk blæksprutte med græskar, quinoa og skovsyre og lammeragout med ristet byg og oregano.


Køb billet til Brace ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler