Se billederne: Her er Kbenhavns nye bistro

Se billederne: Her er Københavns nye bistro

Café Royal på Radisson Blu er blevet omdannet til en uformel designrestaurant, hvor chefkok Christian Paradisi fra Umami kreerer spændende bistro-retter til københavnerne.

Verdens første designhotel og Danmarks første skyskraber. Det er blot nogle af kendetegnene for det 20-etager høje hotel, der ligger i centrum af København.

Nu kan der tilføjes endnu et kapitel til hotellets helt særlige historie, når Café Royal genåbner i de ikoniske rammer. Space Copenhagen har stået for en gennemgribende modernisering af restauranten med stor respekt for arven omkring Arne Jacobsen og hans brug af former og design.

”Hygge” er nøgleordet til at beskrive det nye hotspot i København, forklarer hoteldirektør Brian Gleeson:

”Det her er en restaurant, der bygger på design, og hvor gæsteoplevelsen er i fokus. Stilen er uformel, venlig og afslappet. Vi stiler efter at blive dét hjørne i hjertet af byen, hvor du ved, at du kan få en drink, noget at spise og blive vartet op af vores venlige tjenere, samtidig med at du får en bid af den unikke historie, som er en del af hotellet,” siger han.

Nyt koncept skal tiltrække københavnerne

Idéen med det nye koncept er at gøre restauranten til en favorit blandt københavnerne. Inspirationen er hentet fra storbyer som New York og London, hvor nogle af de bedste restauranter og barer ligger på hoteller, hvor både lokale og turister kommer for at spise eller få en god cocktail.

Den trend er jeg sikker på, vi kan skabe her,” siger Brian Gleeson og uddyber:

København har en af de mest dynamiske og kreative madscener i verden. De lokale er hurtige til at tage nye trends til sig, og vores restaurantkoncept handler om kvalitet lige fra service til mad og drikke. Vi har et stærkt hold i køkkenet og ude blandt gæsterne, og dét kombineret med vores lokation giver mig stor optimisme,” siger Gleeson.   

Christian Paradisi

På menuen finder man klassiske bistro-retter, og køkkenets hjerte er Josper-grillen, hvor kød, fisk og fjerkræ grilles til perfektion over glohede kul.

Til at styre grillen, og i øvrigt resten af køkkenet, har Café Royal hentet Christian Paradisi ind, der kommer fra en stilling som chefkok på Restaurant Umami.

Christian Paradisi glæder sig til den nye udfordring.

Omgivelserne og historien er unik for Café Royal. Det er en superspændende udfordring at være med til at opbygge en ny æra for restauranten.”

“Min passion ligger i at skabe gennemførte madoplevelser, og det vil komme til udtryk i alt, hvad vi serverer lige fra småretter, der kan deles i baren, til store, saftige bøffer på Josper grillen og til flotte kager inspireret af Arne Jacobsen,” fortæller Christian Paradisi.

Afternoon Tea

På Café Royal vil gæsterne kunne opleve verdens mest unikke Afternoon Tea, som serveres på porcelæn fra Royal Copenhagen. Her vil blive serveret finger sandwiches, små stykker dansk smørrebrød og speciallavede kager inspireret af de former og farver som Arne Jacobsen benyttede.

Man kan desuden komme ind fra gaden og spise en sund morgenmad eller blot tage en kaffe med på farten. I weekenden vil der være mulighed for at samle venner og familie til brunch.


Book bord på Café Royal ➤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler