Se billederne: S flot er den nye Madklubben sterbro

Se billederne: Så flot er den nye Madklubben Østerbro

I januar 2018 kunne Madklubben endelig slå dørene op til deres hidtil største restaurant: Madklubben Østerbro. Kig med her, hvor vi inviterer dig indenfor i den flotte nye restaurant. 

2018 startede godt for Madklubben. Deres store ombygning af den historiske PARK-bygning ved Østerbro Stadion nåede over målstregen med åbningen af den nye restaurant, Madklubben Østerbro.

Den smukke gamle PARK-bygning fra 1926 er blevet omdannet til et sandt madmekka for madglade københavnere, og kronen på værket er Madklubben Østerbro, der nu også er åbent for gæster.

Restauranten er stilfuldt indrettet med designklassikere fra Børge Mogensen, marmoroverflader og rustikke træsorter, og de forskellige områder af restauranten har hvert sit særpræg:

Du kan fx få plads i ‘balsalen’ med åbent køkken og kig til grønsværen, i ‘orangeriet’ med glasvægge ud til terrassen eller i det elegante og lounge-inspirerede ‘guldrum’. Uanset hvor du sidder, er rammerne for en god oplevelse på plads, og der er rum til både en hyggelig hverdagsaften eller en festlig fredag aften med cocktails.

Se stemningsbillederne fra den flotte nye restaurant her:

Pris: Menukortet byder i ægte Madklubben-stil på en 1, 2 eller 3-retters middag til enten 125, 200 eller 225,-. Der er masser af retter at vælge iblandt samt mulighed for ekstra tilkøb, hvis lysten melder sig.

Hvor: Østerbrogade 79, 2100 København Ø

Hvornår: Mandag til lørdag fra kl. 17:30 til 00.00 (køkkenet lukker kl. 22)  


Book bord på Madklubben Østerbro ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler