Succesfuld kkkenchef bner nyt brasserie p sterbro

Succesfuld køkkenchef åbner nyt brasserie på Østerbro

Fredag den 19. maj får Østerbro et nyt omdrejningspunkt, når Brasserie Barner åbner dørene i Århusgade og byder alle gæster velkommen med moderne franske retter, fornuftige priser og parisisk atmosfære.

Allan Bærentzen, tidligere køkkenchef på den populære og AOK-vindende Sokkelund Brasserie og Café, er nu klar til at invitere indenfor til moderne brasserie-retter og uformel stemning.

Det sker efter en omfattende renovering af lokalerne i Århusgade 1 – der hvor Restaurant No. 1 tidligere holdt til huse.

”Jeg har drømt om at åbne mit eget sted i 20 år, og jeg var ikke i tvivl om, at lokalerne i Århusgade og Østerbro var det jeg havde ledt efter, da jeg fik muligheden for at overtage lokalerne,” fortæller den 45-årige Allan Bærentzen og tilføjer:

”Jeg elsker den særlige uhøjtidelige brasserie-stemning og det franske køkken, som jeg har oplevet så mange gange i Paris, og det har altid været en drøm at skabe mit eget brasserie i den ånd.”

Højt til loftet

På det nye Brasserie Barner er den uformelle stemning i fokus, og det betyder, at restauranten er indrettet med åbent køkken med udsyn til kokkene, og at du altid bliver mødt af en tjener i øjenhøjde:

“Alle der arbejder i restauranten hjælper hinanden, derfor kan du få serveret retterne direkte fra køkkenet af kokken i stedet for tjenerne, når der er travlt,” fortæller Allan Bærentzen og tilføjer. ”Der skal være en stemning, som når man besøger venner.”

Selv vil Allan Bærentzen også være at finde ude blandt sine gæster- hvilket er en helt ny udfordring for den tidligere køkkenchef:

”Jeg kan godt lide, at jeg som ejer selv er til stede i restauranten, tæt på gæsterne og byder velkommen. Men det bliver helt bestemt en ny personlig udfordring, som jeg ser meget frem til,” fortæller han.

Moderne brasserie-retter

På menukortet vil du finde retter, der henter inspiration fra det moderne franske brasserie-køkken – eksempelvis stegte knivmuslinger, tartar med tørrede oliven eller krogmodnet oksefilet med pebersauce. Og retterne vil være at finde i et overkommeligt prisleje:

”Priserne for en hovedret ligger mellem 150-200 kroner, for Brasserie Barner er et sted, hvor man vil kigge forbi en onsdag såvel som en fredag” siger Allan Bærentzen.

Og omkring hans forventninger til det nye sted, er de helt klare: ”Jeg er ikke ude efter stjerner og store priser – jeg vil bare gerne have glade gæster,” slutter han.

Adresse: Århusgade 1, 2100 København Ø


Book bord på Barner ➤

0 kommentarer + Skriv ny kommentar

Seneste blogartikler