thumb image

Disse østjyske restauranter starter året med de gladeste gæster

I januar måned har knap 18.000 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com, og blandt favoritterne i Østjylland finder man Michelin-restauranten Gastromé og den spanske restaurant Morena Mia.

I den forgange måned har gæsterne endnu engang været flittige til at bedømme deres restaurantbesøg. Læs med her og lad dig inspirere til din næste gode spiseoplevelse.

I januar er førstepladsen i Østjylland indtaget af Michelin-restauranten Gastromé, der imponerer med deres sublime service, retter og omgivelser.

“Fantastisk mad, dejlig afslappet atmosfære super professionel betjening” – Marianna

Herudover finder man de populære restauranter Hærværk, Domestic og Nordisk Spisehus på listen – og som noget nyt finder man nu også den spanske restaurant Morena Mia.

Gastronomisk rundrejse flyver til tops

Den aarhusianske restaurant Morena Mia er fløjet direkte ind på en 3. plads. Konceptet er en gastronomisk rundrejse, hvor spanske tapas og autentisk spansk mad fusioneres med smage fra hele verden. Anmelderne er i øvrigt også rigtig glade for Morena Mia – Aarhus Update skriver blandt andet:

“Hvis vi gav stjerner her på Aarhus Update, ville Morena Mia få fuldt hus. 6 store stjerner med stemplet som en af byens mindste og bedste restauranter. At de ikke har en michelin-stjerne, forstår jeg ganske enkelt ikke” – Aarhus Update.

På DinnerBooking.com skriver gæsterne blandt andet:

“Det kan næsten ikke blive mere autentisk. Vi blev taget tilbage til vores ferier i Spanien. Vi har spist på en del Michelin tapas restauranter i spanien og Morena Mia lever klart op til dette. Vær opmærksom på at det hele foregår på engelsk. 6/6 stjerner herfra!” – Rasmus

“Super behagelig servering og anderledes retter der alle sammen smagte yderst godt. Vi kommer igen!” – Jacob

“Fantastisk madoplevelse, som adskiller sig væsenligt fra traditionelle spisesteder” – Jørgen.

Se flere anmeldelser på DinnerBooking.com.

Top 5 i Østjylland i januar 2018

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Hærværk, Aarhus C
  3. Morena Mia, Aarhus C
  4. Domestic, Aarhus C
  5. Nordisk Spisehus, Aarhus C

Om gæsteanmeldelserne

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for januar 2018 er baseret på 17.711 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.

Flere restaurant nyheder...