thumb image

Nyåbnet restaurant på Fyn hitter hos gæsterne: ‘Bedste restaurantoplevelse i Odense’

I løbet af januar har knap 18.000 gæster vurderet deres restaurantbesøg gennem DinnerBooking. Her får du listen over de fynske restauranter, der har startet året med de gladeste gæster. 

Den populære restaurant Lieffroy har længe været at finde i toppen af listen, og januar er ingen undtagelse. Restauranten i Nyborg løber endnu engang med førstepladsen.

Om Lieffroy skriver gæsterne blandt andet:

“Det var en fantastisk oplevelse – mad og vin passede perfekt sammen – der var mange tanker og intelligens i retterne og lidenskab og perfektion i selve udførslen. Personalet var top professionelle og fik alle til at føle sig godt tilpas og forkælede på trods af, at restauranten var fuld. Den kan varmt anbefales – og vi kommer helt sikkert snart igen.” – Anja

“Igen-igen var det en dejlig oplevelse at besøge restauranten, som vi snart har gjort mange gange. Fantastisk og spændende mad og en fantastisk professionel betjening og i flotte omgivelser. Kan godt forstå, at det tit er svært at få bord, hvis man ikke er tidligt ude.” – Preben

Som noget nyt denne måned er Lieffroy dog stærkt efterfulgt af en ny spiller på banen: den nyåbnede restaurant ARO i Odense.

Nyåbnet restaurant imponerer gæsterne

Restaurant ARO slog dørene op d. 11. november sidste år, og den er allerede nu en af fynboernes favorit-restauranter.

Det er de erfarne kokke Bjørn Jacobsen og Christoffer Schärfe, der står bag den nye Odense-restaurant. De to herrer er bestemt ikke ukendte med restaurantbranchen, og de henter tilsammen erfaring fra bl.a. københavnske toprestauranter som D’angleterre, Geranium og Pluto, Gorilla og Le Sommelier. Herudover er Christoffer Schärfe desuden medejer af Odense-kendingen Kok & Vin.

Om ARO skriver gæsterne blandt andet:

“Simpelthen den bedste restaurantoplevelse i Odense i mange år. Flot….” – Ole

“Autentisk og visuel velsmag, pakket ind i en intim og hyggelig stemning, kombineret med kompetent betjening” – Sanne

“Stor madoplevelse med venlig og opmærksom betjening. Absolut anbefalelsesværdig” – Kirsten

“Mega lækker mad, god afslappet stemning og super service :)” – Søren

Se flere anmeldelser på DinnerBooking.com

Top 5 Fyn januar 2018

  1. Lieffroy, Nyborg
  2. Restaurant ARO, Odense C
  3. MASH Odense, Odense C
  4. Restaurant Cro’n, Odense C
  5. Restaurant Nordatlanten, Odense C

Om gæsteanmeldelserne

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for januar 2018 er baseret på 17.711 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.

Flere restaurant nyheder...

1 Response

  1. Lilian Lund siger:

    Jeg bliver nød til at fremhæve Restaurant Næsbyhovedskov som mit favorit sted. Maden er simpelthen noget af det bedste der bydes på . Det er så dejligt at blive overrasket med dagen 3 retters menu og tilhørende vinmenu . Det er en stor nydelse hver gang. Dejlig atmosfære, professionel betjening og rolige omgivelser. Jeg er aldrig blevet skuffet på dette dejlige sted.