Efterår i København: 4 sjove aktiviteter til efterårsferien

thumb image
Foto: Den Blå Planet

Dette efterår byder på masser af hyggelige arrangementer i København. Her er fire sjove aktiviteter, du kan lave i efterårsferien 2021.

Om du er til kultur, natur, gastronomi eller historie, så er der masser af events at tage til i efterårsferien i København. Glæd dig eksempelvis til restaurantfestivallen DinnerDays, hvor du kan spise tre retters gourmet for 215 kr. plus gebyr ved mange restauranter. Du kan også røre ved hajer, komme til DM i kæmpegræskar og gå på opdagelse i Frederiksbergs gemte fortællinger!

Så på med den varme sweater, og kom ud i hovedstadens gader.

Efterårsaktivitet 1: Kulturnat efterfulgt af argentinsk churrasco

Foto: Marmorkirken af Maria Sattrup / Sattrup & Høst

Fredag d. 15. oktober 2021 er der Kulturnat i København, som er byens mest besøgte kulturbegivenhed. Ved mørkets frembrud inviterer en lang række museer, virksomheder og kulturinstitutioner på et væld af sjove aktiviteter. Vælg blandt 250 arrangementer, hvor byen oplyses af flotte lysinstallationer, når du går fra arrangement til arrangement.

Slår du vejen forbi Marmorkirken, kan du eksempelvis opleve den prægtige kuppel blive oplyst og høre koncert af den verdensberømte komponist Bent Sørensen. Læs mere om Kulturnatten her.

Kunne I tænke jer en bid mad til arrangementet, så kan I opleve DinnerDays ved den argentinske restaurant Fuego, der er en kort gåtur fra Marmorkirken.

  • Forret Empanada med spinat
  • Hovedret Churrasco (Rib-eye steak med søde kartofler)
  • Dessert: Æbletærte med dulche de leche

Pris: 215 kr. pr. person (Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Adresse: Holbergsgade 14, 1057 København

Efterårsaktivitet 2: Undersøisk rejse ved Den Blå Planet og brunch højt til himmels

Foto: Den Blå Planet / Jens Bangsbo

I efterårsferien har Den Blå Planet særudstillingen “Havet for længe siden” på programmet, hvor du kan komme på en undersøisk tidsrejse og se fortidens spektakulære havdyr i fuld størrelse. I Den Blå Planet kan du også se nuttede havoddere blive fodret, klappe hajer og møde havfruen optræde i Oceantanken. Læs mere om efterårsprogrammet ved Den Blå Planet her.

Planlægger du at tage til Den Blå Planet i en weekend, så ville det være oplagt at starte dagen med en lækker brunch. Fire minutters gang fra Den Blå Planet ligger Scandic Strandparks Skybar, hvor der er en helt fantastisk udsigt over Øresund. På tagterassen kan du spise dig mæt i røræg med stegte Dansk Angus-pølser, croque monsieur, smoothie bowls og meget mere.

Pris for brunch-buffet: 298 kr. pr. pers + gebyr

Adresse: Amager Strandvej 401, 2770 Kastrup

Efterårsaktivitet 3: Gå på opdagelse gennem Frederiksberg

Opdag nogle af de fortællinger, der ligger gemt i Frederiksbergs gader, bygninger og parker med Fortælleruten! Biblioteket Frederiksberg og Teatret Riddersalen har lavet Fortælleruten, der er to ruter, der guider dig gennem interessante historier og steder på Frederiksberg. Så tag familien i hånden, gå en tur, nyd efterårets flotte farver og bliv klogere på byen. Du kan hentet kortet gratis her og læse mere om Fortælleruten her.

Er I sultne, kan I tilføje et ekstra stop til ruten. Den røde fortællerute slutter ved Allégade – og lige overfor vejen ligger Ewalds Bistro, der er med i restaurantfestivallen DinnerDays.

Ewald
Foto: Ewalds

Ved Ewalds byder den udlærte Le Sommelier kok på hummer, oksemørbrad og creme brulé for kun 400 kr. plus gebyr.

Adresse: Ewalds Brasserie, Allegade 24 A, 2000 Frederiksberg

Efterårsaktivitet 4: En (u)hyggelig dag i Tivoli med kæmpegræskar, teater og lysshow

Halloween
Foto: Unsplash

D. 14. oktober åbner Tivoli, hvor der vil være pyntet gevaldigt op til Halloween (med hele 22.100 græskar!), og der kommer til at være en masse på programmet. Lørdag d. 16. oktober bliver der afholdt VM i kæmpegræskar, d. 23. oktober kommer der et stort Halloween-optog med 200 monstre, og hver dag i efterårsferien vil der være et kæmpe illuminationsshow med ild, røg, lasere, vand og lys komponeret med musik. Se Tivolis spækkede program her.

Tivoli har dog også andet end gys og gru på programmet.

Du kan blandt andet opleve musical-succesen Midt om Natten med Kim Larsens største hits eller teaterforestillingen Robin Hood. Melder sulten sig, så har Nimbs grønne restaurant, Gemyse, lækre teatermenuer, der består af tre vegetar-retter. Retterne sammensættes af Gemyses favoritter fra Haven Rundt og serveres ”family-style”. Restauranten ligger små 2 minutter til fods fra Glassalen eller Koncertsalen.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Flere restaurant nyheder...