Guide: 5 franske fristelser på Fyn - DinnerBooking Blog
thumb image

Guide: 5 franske fristelser på Fyn

Stegt foie gras. Moules mariniéres. Bøf med bearnaise. Coq au vine. Quiche Lorraine. Croque Madame.

Sulten? Det franske køkken er der mange, som er rimelig tossede med – og du har garanteret allerede en fransk favorit. Vi har samlet gode spisesteder med både frølår, tournedos, tartiflette og selvfølgelig creme brulee på menuen.

Bon appetit!

Bacchus

Nogen, der sagde kaviar, trøfler, franske saucer og bisque? Hos Bacchus i Odense kan du opleve ærke fransk finesse. Køkkenet fokuserer på de bedste råvarer i sæson kombineret med intense, franske smage, saucer og bisque. Restauranten har både Den Danske Spiseguides pris i ryggen og gode anmeldelser fra gæster og medier. Retterne skiller sig ofte ud fra andre bistroer på grund af de anderledes retter som ostesouffle, frølår og Baba au Rhum. Elementer og retterne skifter, men du kan være sikker på altid at finde Tournedos Rossini på menuen.

Hvor: Vestergade 96b, 5000 Odense C


Book bord på Bacchus ➤

Kok og Vin

Kalder alle frankofile. Kok & Vins menukort svømmer i franske, klassiske retter. Væk med forstyrrende elementer og unødige finurligheder og ind med intense smage og råvarer af kvalitet. Inspirationen får køkkenet fra de bedste spisehuse i Lyon og Paris, meeeen de henter stadigvæk råvarerne lige uden for vinduet; nemlig i deres egen baghave. På menuen er der blandt andet kammuslinger, den franske simreret Confit de Canard og selvfølgelig har snegle også fundet en plads på kortet.

Hvor: St. Gråbrødrestræde 19, 5000 Odense C


Book bord på Kok & Vin ➤

Druen og Bønnen

Druen og Bønnen er en fransk- og danskinspireret restaurant. Her er lidt til enhver smag. Du kan finde de klassiske franske retter som bøf af entrecote med hjemmelavet bearnaise, tartiflette og selvfølgelig creme brulee. Er hele selskabet ikke nær så frankofile som du, kan de snuppe et dansk stjerneskud eller højbelagt smørrebrød. Druen og Bønnen er både kendt for de mindre frokostanretninger til de større 3-4-retters sæsonmenuer.

Hvor: Vestergade 15, 5000 Odense C


Book bord på Druen og Bønnen ➤

Restaurant Stella Maris

Besøger man restauranten Stella Maris er det franske udtryk ikke det første, som springer i øjnene. Men graver man lige i overfladen og ikke mindst på menukortet, kommer der flere franske antydninger på tallerkenen og i ikke mindst i køkkenets historie. Først og fremmest har den gastronomiske chef, Anders Granhøj, tilbragt en hel del af sin karriere i Frankrig, hvor han også var med til at vinde Michelin-stjerner. Derudover har menukortet også franske antydninger både med flere franske gengangere – og med et osteudvalg af franske gårdoste.

Hvor: Kogtvedvænget 3, 5700 Svendborg


Book bord på Stella Maris ➤

Olivia Brasserie

Det er som at træde ind på et lille parisisk spisested, når man finder frem til Vintappestræde 37. For hos Olivia Brasserie præges indretningen af røde møbler, store spejle og gamle aviser. Som et rigtig fransk brasserie er der selvfølgelig vinbjergssnegle med hvidløgssmør på menuen og hvidvinsdampede muslinger. Men er du hverken til snegle eller muslinger, så finder du også en stor fedtmarmoreret steak med bearnaise eller Olivia Brasseries signaturret; langtidsbraiseret kød inspireret fra det klassiske, franske køkken.

Hvor: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C


Book bord på Olivia Brasserie ➤

Flere restaurant nyheder...