thumb image

Guide: 12 forskellige julefrokoster i Aarhus 2017

Leder du efter et godt sted at holde årets julefrokost i Aarhus? Vi har lavet en oversigt over aarhusianske restauranter, der disker op med spændende julemenuer – Der er alt lige fra klassisk julemad til fransk inspireret julebord.

November og december byder traditionen tro på en forsmag på julen: De årlige julefrokoster. Normalt forbindes julefrokoster med klassisk dansk julemad, men måske 2017 er året, hvor du skal prøve noget nyt?

Hvad med et autentisk fransk julebord? Eller italiensk inspireret? Du kan også vælge at fejre julefrokost på vandet… Her er en række bud på, hvor du kan holde din julefrokost i Aarhus 2017.

1. Den hyggelige: Skovmøllen

For mange aarhusianere er den søde juletid lig med en tur gennem den sneklædte Moesgård skov til gløgg, æbleskiver og ‘klippeklister’ på den hyggelige Skovmøllen. Udover gløgg, æbleskiver, boller og varm kakao er der også en skøn juleanretning på menuen.

Juleanretningen indeholder blandt andet lune stegte sild med æbler fra Karensminde, tartelet med dansk and, tyttebær og svampe samt ris a la mande mm.

Pris: 225,- pr. person for juleanretningen

Hvor: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg

Hvornår: 13.00-17.00 lørdag-søndag d. 2-3, 9-10, 16-17 samt 23 december


Book bord på Skovmøllen ➤

2. Den økologiske: Langhoff & Juul

Hos Langhoff & Juul kan du se frem til god mad, økologi, hjemlig hygge og  deres helt egen julemenu med et twist. Til forret er der hummerbisque med vintertorsk, til hovedret er der sprængt svinefilet med sprøde svær og til dessert står den på kirsebær med halvkugler af vanilje, fløde og mandelis.

Pris: 358,- pr. person (inkl. vin 598,-)

Hvor: Guldsmedgade 30, 8000 Aarhus C

Hvornår: Kontakt restauranten


Køb billet til Langhoff & Juul ➤

3. Den på vandet: Bådcafé

Igen i år kan du fejre julen på vandet, når Bådcafé inviterer til julehygge yderst på molen i Marselisborg Havn. Her laver de velsmagende mad fra bunden, og det gælder også deres julemenu. Du kan se frem til klassiske danske juleretter og en smuk udsigt over havnen.

Pris: Fra 300,-

Hvor: Honnørkajen, Nordhavnsgade 10, 8000 Århus C (nær Toldboden)

Hvornår:  18. november – 23. december


Book bord på Bådcafé ➤

4. Den klassiske: Den Lille Kro

På Den lille kro i hjertet af Aarhus bliver den klassiske danske julemenu elsket og æret. Her kan du fejre jul i selskab med sild, fiskefilet, tarteletter, medister, flæskesteg, and, ris à la mande og alle mulige andre lækkerier, som dit danske julehjerte begærer.

Pris: Fra 349,- pr. person

Hvor: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C

Hvornår: Fra fredag . 10. november til og med fredag d. 31. januar


Book bord på Den Lille Kro ➤

5. Den anderledes: Moment

På restaurant Moment i den bæredygtige landsby Friland i Nationalpark Mols Bjerge kan du se frem til en julefrokost, der på mange måder adskiller sig fra en ‘normal’ julefrokost. Menuen er vegetarisk og baseret på råvarer, som de selv dyrker, finder i naturen samt får fra lokale avlere. Glæd dig til dybe smagsoplevelser med fermenteringer, syltninger, tørringer mm.

Hold årets julefrokost i den hyggelige restaurant eller lån den ikoniske nabobygning, Ravnen, som var Frilands første bygning.

Pris: 495,- for 11 serveringer

Hvor: Ravnen 1, 8410 Rønde

Hvornår: Fra midt november til og med 22. december


Læs mere ➤

6. Den festlige: Slap Af

På restaurant og cocktailbaren Slap Af er du garanteret en god julefest. Her er der fyret helt op for julemaden med både sild, snaps, torsk, rejer, tarteletter, frikadeller, and, julesteg og meget mere. Vælg mellem to forskellige menuer, og tilkøb herudover vinmenu, fri øl, vin og vand eller fri sjusser.

Med sin populære cocktailbar er Slap Af den perfekte location for en festlig julefrokost med vennerne eller kollegaerne.

Pris: Fra 375,-

Hvor: Studsgade 8-10, 8000 Aarhus C

Hvornår: Fra fredag d. 17 november og herefter hver fredag-lørdag til og med lørdag d. 16 december


Læs mere ➤

7. Den italienske: Grappa

Trænger du til en julefrokost, der byder på noget lidt andet end de danske juleklassikkere? Så prøv en 3-retters julemenu på Restaurant Grappa, der byder på en spændende fusion af det italienske køkken og traditionelle danske juleretter.

Pris: Fra 375,-pr. person (3 retter inkl. vin til 600,- pr. person samt helaften all inclusive for 900,- pr. person)

Hvor: Åboulevarden 60, 8000 Aarhus C

Hvornår: Kontakt restauranten


Læs mere ➤

8. Den eksklusive: Norsminde Kro Brasserie

Norsminde Kro er smukt beliggende på den hyggelige Lystbådehavn i Norsminde små 20 kilometer fra Aarhus centrum. I Brasseriet byder de velkommen til fejring af julens komme i deres stemningsfulde restaurant. Nyd deres eksklusive julemenu eller spring på deres klassiske julefrokost med de bedste danske julefavoritter.

Pris: Fra 335,- pr. person

Hvor: Gl. Krovej 2, 8300 Odder

Hvornår: Fra d. 21/22 november til d. 14/16 december


Læs mere ➤

9. Den franske: Restaurant Et

Traditionen tro slår Restaurant ET dørene op for deres klassiske franske ‘julebord’. De har sammensat en autentisk fransk julmenu krydret med godt dansk håndværk. Nyd 3-5 retter med blandt andet helleflynder ‘carpaccio’, crebinet af Grambogård gris samt fransk and “Vendée”.

Pris: Fra 368,-

Hvor: Åboulevarden 7, 8000 Aarhus C

Hvornår: Kontakt restauranten


Læs mere ➤

10. Den med kød: KöD Aarhus

Den populære bøfrestaurant Köd lægger hus til den helt store julefrokost-fest med masser af lækkert kød på menuen. Vælg en af deres sammensatte menuer, der blandt andet byder på oksecarpaccio til forret, krogmodnet roast fra Uruguay og dansk græsfodret mørbrad til hovedret, panna cotta til dessert og mange andre gode sager. Fri bar kan tilkøbes til gode priser.

Pris: Fra 485,- pr. person

Hvor: Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C

Hvornår: 17, 24-25 november samt 1-2, 8-9, 15-16 december


Læs mere ➤

11. Den med øl: Krofatters mad & ølbar

Krofatters mad & ølbar disker i juletiden op med en skøn klassisk dansk julemenu. Deres 3-retters julemenu består af favoritterne sild, ribbensteg og ris a la mande, men du kan også gå ‘all in’ med en 6. eller 8. retters julemenu med alt hvad dit julehjerte begærer.

Hertil har Krofatters et hav af gode øl på både fad og flaske, så der er masser af læskende, brusende lækkerier til at skylle julemaden ned med.

Pris: Fra 199,- pr. person

Hvor: Guldsmedgade 32, 8000 Aarhus C

Hvornår: Kontakt restauranten


Læs mere ➤

12. Den prisvenlige: Le Pagnol

På den fransk-italienske Restaurant Le Pagnol i Aarhus C kan du sammensætte din julemenu helt, som du ønsker. Du kan vælge mellem en række etter på kortet og sammensætte en lækker to-retters for bare 179,-.

Pris: 2 retter for 179,- | 3 retter for 199,-

Hvor: Sønder Allé 29, 8000 Aarhus C


Book bord på Le Pagnol ➤

Flere restaurant nyheder...