Påske i København: Lad restauranterne stå for det helt store påskebord

Gæk, gæk, gæk – her kan du fejre påsken, så tungen slår et smæk! Slip for at arrangere den store påskefrokost, og lad de dygtige, københavnske restauranter stå for det hele.
Påsken står for døren. Endelig er dagene lysere, det spirer frem overalt, og familie og venner skal samles i festligt lag. For de gode kristne betyder påsken en fejring, hvor man mindes Jesus død og opstandelse. For os andre betyder det gækkebreve, påskeæg og den helt store påskefrokost.
Hvad med at prøve noget nyt og fejre påsken ved en af de mange lækre restauranter i København? Flere spisesteder har nemlig forberedt en udsøgt påskemiddag med det hele, og så er der nogle helt unikke lokationer iblandt, så påskefrokosten kan blive noget særligt.
Her kan du se en liste over de restauranter, der inviterer til påskefrokost med hele baduljen.
Påskefrokost ved Peder Oxe


Hold påskefrokosten i Peder Oxes klassiske og stilrene lokaler midt på smukke Gråbrødretorv. Her er der helt styr på de traditionelle højtider, da stedet har dannet ramme om flere generationers fester og sammenkomster.
Peder Oxe har sammensat en påskefrokost med tre serveringer fuld af forårsbebudere som grønne asparges, nye kartofler og stenbiderrogn. Du vil også kunne smage lammeculotte fra Chile samt vol-au-vent med perlehøne. Til dessert står den på sprød citron tærte med hindbær, og alle retterne serveres som deleretter lige til at gå til.
Pris: 3 serveringer til 445 kr. + gebyr
Dato: 14. – 18. april
Adresse: Gråbrødretorv 11, 1154 København K
Frk. Barners påskefrokost

Ønsker du en god, gammeldags påskefrokost, så er Frk. Barnes Kælder stedet. Her kan I sidde i en hyggelig krostue, hvor der laves mad præcis som bedstemor lavede det.
Du kan vælge mellem to påskemenuer med hhv. 9 serveringer til 399 kr. eller 11 serveringer inkl. fri øl, vand og vin i 4 timer til 799 kr. Glæd jer til forskellige slags sild, rødspættefilet, røget ål, frikadeller, tarteletter med høns i asparges og gammeldaws æblekage. I er sikret en festlig middag og god med i selskab med Frk. Barners.
Pris: 9 serveringer til 399 kr. + gebyr // 11 serveringer inkl. øl, vin og vand ad libitum til 799 kr. + gebyr
Dato: 15. – 17. april
Adresse: Helgolandsgade 8A, København V
Fru Nimbs påskefrokost

Invitér venner og familie på et par hyggelige timer i Tivoli, når Fru Nimb dækker op til påskefrokost med alle dine favoritter fra påskebordet.
Fru Nimb byder op til en dejlig påske-fejring med deres version af et hyggeligt påskebord. Menuen består af 3 serveringer med 8 retter. Forretten er eksempelvis ”det kolde bord” med alt fra sild, koldrøget Samsø-laks til deres berømte hønsesalat. Hovedretten vil traditionen tro være helstegt trancheret lammekølle med behørig garniture samt tarteletter og til slut Fru Nimbs rabarbertrifli.
Pris: 3 serveringer til 495 kr. + gebyr
Dato: 9. – 30. april
Adresse: Vesterbrogade 3, København V
Påskebrunch ved Nimb Brasserie


Oplev en ÆGstravagant påskebrunch ved luksuriøse Nimb Brasserie, hvor I kan fejre højtiden med en eventyrlig udsigt over Tivolis forlystelseshave. Glæd jer til 3 udsøgte serveringer ved bordet og en lille overraskelse.
Brunchen består af:
– Den kolde med bær og frugt, skyr, granola, hjemmebagt brød og wienerbrød, marmelade, ost, charcuteri m.m.
– Den lune med 5 små retter afstemt efter sæsonen
– Den søde med et udvalg af små kager fra Cakenhagen
Pris: 3 serveringer til 595 kr. + gebyr
(Børn under 8 år kan nyde brunchen til halv pris)
Dato: 14., 15. og 18. april
Adresse: Bernstorffsgade 5, København V
Påskemiddag med livekoncert ved Sallie’s


I Albertslund bliver der skruet op for 50’erne, hvor du er garanteret en påskefrokost med sprudlende energi på amerikansk facon. Sallie’s Restaurant & Snack Bar inviterer nemlig på 3-retters påskemenu og livekoncert, hvor Jumpin’ Jacks slår vejen forbi. Her vil de spille gamle, amerikanske tunes fra bl.a. Elvis Presley og Johnny Cash.
Imens du nyder rockmusikken, kan du spise en lækker 3-retters middag. Påskemiddagen vil bestå af crispy fish and shrimp toppet med avocado til forret, honey baked ham med amerikanske kartofler og bourbon sauce til hovedret, og desserten er lemon mousse med brændt karamel. Og så får du også en velkomstdrink oven i hatten!
Pris: Koncert, 3-retters menu samt velkomstdrink til 449 kr. + gebyr
Dato: 13. april
Adresse: Roskildevej 251, Albertslund
Utraditionel påskefrokost på Dada

Hvis du allerede har fået for meget af fiskefileter, rejer og æg, så er Dada i hjertet af København et oplagt sted at lægge vejen forbi i påsken. De byder på en mere utraditionel påskefrokost med inspiration fra hele verden. Maden er velsmagene, drinksene farverige.
Her skal vi hilse og sige, at du og selskabet lige nu får 20 % rabat på deres menukort, når du besøger dem i påsken (ekskl. drikkevarer).
I weekenden bliver der skruet op for den gode stemning med husets egen DJ. Så hvis du har brug for at udskifte snapsen fra Brøndum med noget mere sirligt, så er Dada et oplagt sted.
Pris: 20 % rabat på al mad
Dato: Tilbuddet gælder til og med 16. april.
Adresse: Krystalgade 24, København K
Velbekomme og glædelig påske!