DinnerDays: Italienske restauranter i København, der serverer ren amore
Du kan godt begynde at glæde dig til DinnerDays i København. I uge 7 vender madfestivalen tilbage, og så er det bare om at komme ud og nyde en masse god mad.
Hvis du ikke har tid til at tage en tur sydpå, kan du heldigvis stadig få en bid af Italien, lige her i København. Byen gemmer på en lang række af italienske restauranter, hvor du kan nyde alt den smagfulde mad, som det italienske køkken byder på. Du behøver altså ikke finde passet frem og vente for længe i køen til security i lufthavnen, hvis du drømmer om den italienske feeling.
Alle restauranterne deltager i madfestivalen DinnerDays, og det betyder, at der er penge at spare på deres lækre menuer fra d. 6.-15. februar – lækkert! Tag plads hos en af disse fire restauranter og lad mundvandet løbe over de lækre italienske retter.
Klase Trattoria: Pasta med vandudsigt


Klase Trattoria er et velkendt mødested i Københavns nye kanalby, Engholmene, med nem adgang til og fra Nyhavn via havnebussen, og med en udsigt lige ud til Københavns havn.
Klase Trattoria startede ud som en attraktiv vinbar, og har derfor god erfaring med italienske vine. Disse vine kan nydes med en lækker pastaret, der har særligt fokus på kvalitet og smag. Dette kan du selv opleve til DinnerDays, hvor restauranten serverer en lækker menu, der er perfekt til efterårsferiens hyggestunder:
Forret: Oksecarpaccio m. parmesan, bitre salater, trøffelmayo & Foccacia m. olivenolie
Hovedret: Girolle salsiccia m. purløgspesto, chili & crumble
Dessert: Tiramisu
Pris: 245 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Christian Langes Plads 15, København SV
Restaurant Bolo: En ægte middelhavsoase


Restaurant Bolo er et nyt navn på den københavnske madscene, der slog dørene op i 2025.
Restauranten bringer solrige middelhavstoner direkte ind i byen, og en aften hos Bolo vil minde dig om sommeren sydpå. Her kan du glæde dig til aromatiske krydderier og klassiske retter fra hele middelhavsregionen. Til DinnerDays serverer de en klassisk pasta bolognese, der er alle pasta-elskeres våde drøm! Det er et must-visit, hvis du er på udkig efter klassiske middelhavsretter i høj kvalitet.
Til DinnerDays kan du se frem til følgende 3-retters menu:
Forret: Hjemmebagt fladbrød serveret m. hummus, tzatziki & babaganoush & fritterede halloumi-stave
Hovedret: Pasta bolognese m. friskrevet parmesan
Dessert: Cheesecake m. karamel serveret på en sprød bund
Pris: kr. 245 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Åboulevard 29, Frederiksberg
Como: Fem italienske klassikere


Det er ikke uden grund, at Como København var en af de restauranter, der solgte mange billetter til DinnerDays i uge 42! Hos Como får man nemlig en aften med autentiske retter, italiensk charme og en hyggelig atmosfære. Det kan føles som en lille rejse til Italien i et godt selskab med dem, du holder af – la dolce vita!
Til DinnerDays har Como været i køkkenet og forberede disse lækre, italienske serveringer:
1. servering: Blomkålsymfoni m. brunet smør, trøffelgranulat & mandel
2. servering: Panerede & friterede risottokugler m. trøffelcreme & parmesan
3. servering: Grillet ribeye m. rucola, bagt tomat, parmesan & trøffelolie
Eller
Spaghetti alla marinara m. jumfruhummer, muslinger, tomate & bisque
4. servering: 3 slags oste
5. servering: Tiramisu m. ladyfingers bund m. karamel, appelsin, espressosirup & amaretto
Pris: 345 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Kompagnistræde 4, København K
Levi: Sammensætningen af Italien og Japan


Når man tænker på vinterferie, så tænker man ikke på solskinsvejr… Hvis du har brug for en pause fra en våd og kold shoppingtur i indre by, kan du altid svinge forbi Levi. Her er det særligt deres fusion af det italienske og det japanske køkken, der gør dem unikke. To køkkener man måske normalt ikke vil kombinere. Levi skaber smagsoplevelser, man ikke kan prøve andre steder – hvis overhovedet nogle.
Til DinnerDays kan du selv prøve denne madkombination, der passer perfekt til vinterfornemmelsen. Hos Levi kan du vælge, om det skal være en frokost- eller aftenaftale, så der er ingen undskyldning for ikke at kigge forbi.
Til deres aftenmenu kan du prøve følgende menu:
1. servering: Sashimi af dagens fangst
2. servering: Havtaskekæber
3. servering: Guldbrase m. marinda tomat & satsuma
4. servering: Risotto m. parmigiano 48 måneder & amalficitroner
5. servering: Fior di latte gelato m. æble
Pris: 520 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Ny Østergade 24, København V
