Forår 2017: Nye spisesteder du skal holde øje med

thumb image

I foråret vil en lang række spændende nye spisesteder se dagens lys i København. Her får du overblikket over, hvor du skal kigge mod.

1. Cock’s & Cows på Amager

Er du til burger og fritter, så er Cock’s & Cows nok ikke ukendt for dig. Men fra midten af april kan du se frem til at besøge deres nye restaurant på Amager. Med til åbningen tager de deres nye økologiske pommes frites, som du kan opleve i samme ombæring.

Adresse: Amagerbrogade 37, 2300 København S

Åbningsdato: 5. april


Book bord på Cock's & Cows ➤

Foto: Cocks & Cows

2. Kellerdirk

I marts genåbnede den ikoniske Kellerdirk på Frederiksberg som brasserie og smørrebrødsrestaurant. Og når solen går ned over Frederiksberg Allé i weekenden, bliver belysningen i Kellerdirks smukke lokaler dæmpet en anelse, og musikken skruet en tand op. Her bliver Kellerdirk forvandlet til KD – Nordisk inspireret cocktailbar.

Adresse: Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C

Åbningsdato: Medio marts


Book bord på Kellerdirk ➤

3. Gemyse i Tivoli

Da Tivoli åbnede op for sæsonen i starten af april, blev det med en ny restaurant i porteføljen. Navnet er gemyse og her kan du se frem til en grøntsagsbaseret restaurant – hvor der dog også er plads til kødspisere. Der vil være en menu til 250 kroner med seks grønne serveringer, og hvis man har lyst, kan man så tilkøbe kød eller fisk.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V

Åbningsdato: 6. april


Book bord på Gemyse ➤

4. Food Squad

Den populære foodtruck Food Squad er åbnet som café – og godt nok skete det i december, men vi synes alligevel, at den skulle med på listen, da det er et oplagt go-to-sted til foråret. Her kan du se frem til pulled pork burger, sandwiches og en lækker dagens ret til fornuftige priser.

Adresse: Borgergade 17F, 1300 København K

Åbningsdato: Medio december


Book bord på Food Squad ➤

5. Eattoday i Waterfront

Eattoday har indtil nu været at finde i Hellerup og på Østerbro, og har været et oplagt go-to-spisested, hvis du er i humør til tapas. Nu bliver Hellerup en tapasbar rigere, når de åbner nyt spisested i Waterfront. Om stedet fortæller ejeren, Nicholas Christiansen:

“Det bliver vores hidtil største restaurant med masser af siddepladser inde samt en skøn terrasse ud til havnebassinet, hvor du kan nyde din tapas og et koldt glas hvidvin i forårssolen.

Adresse: Philip Heymans Allé 17, 2900 Hellerup

Åbningsdato: Medio april


Book bord på Eattoday Waterfront ➤

6. Restaurant Jordnær

Den 24. april 2017 åbner Restaurant Jordnær på i Gentofte.  Ambitionen hos parret Eric og Tina Kragh Vildgaard er at skabe en helstøbt restaurantoplevelse, hvor et højt mad- og serviceniveau går hånd i hånd med et unikt værtskab. Gæsten skal kunne læne sig tilbage og nyde aftenen uden at skulle tage stilling til alt muligt.

Adresse: Gentoftegade 29, 2820 Gentofte

Åbningsdato: 24. april


Book bord på Jordnær ➤

Foto: Jordnær

7. Brasserie Barner

Barner er Københavns nye franske brasserie og er beliggende på Østerbro i de gamle lokaler efter restaurant NO. 1. Lokalerne har gennemgået en større renovering, så du kan se frem til masser af brasseriestemning med mørke borde, messingpaneler, spejle på væggen og et åbent køkken. Bag spisestedet er den garvede køkkenchef fra Sokkelund Brassserie og Café på Frederiksberg. Mere info følger.

Adresse: Århusgade 1, 2100 København Ø

Åbningsdato: Ca. 10. maj


Book bord på Brasserie Barner ➤

8. Café Miklagaard

På Frederiksborgvej i Nordvest vil et nyt spisested snart se dagens lys, hvor du kan se frem til at mæske dig i møre bøffer og lækre burgere. Navnet er Miklagaard, og ambitionen er at skabe et nyt stamsted, hvor man kan kigge forbi til kaffe, smoothies og hjemmelavet is i dagtimerne og gode bøffer, når de sene timer melder sig.

Adresse: Frederiksborgvej 23, 2400 København NV

Åbningsdato: 20. april


Book bord på Miklagaard ➤

You may also like...