Guide: På disse danske øer kan du nyde lækker mad og dansk naturidyl

thumb image
Foto: Bjørg Dalheim, Ærøskøbing

På de danske øer kan du opleve storslåede landskaber, brede strande og ikke mindst skønne restauranter, som tilbyder smagfulde serveringer i smukke rammer. Se her, hvilke spisesteder du skal besøge på de danske øer.

Fra brede sandstrande ved Vesterhavet til den smukke solskinsø i Østersøen. Det er lige meget, om du drager mod nord, syd, øst eller vest, hvis du vil øhoppe i det lille kongerige. Danmark er beriget med en masse naturskønne øer – faktisk hele 406 styks, så der er rig mulighed for at udforske den danske natur.

På nogle af øerne vil du finde charmerende, kystnære restauranter og badehoteller, hvor du kan slappe af, nyde udsigten og spise et dejligt måltid mad.

Se listen over restauranter på de danske øer, hvor du med garanti vil få dejlig oplevelse.

Fur: Rundvisning og ølsmagning på Fur Bryghus

Hvis du endnu ikke har besøgt den lille ø med 735 indbyggere i Limfjorden, så har du noget at glæde dig til!

Fur byder på helt enestående natur i Danmark, hvor du kan gå på jagt efter fossiler i øens moler, eller se de bjergtagende Knudeklinter, hvor du af flotte naturstier kan se, hvordan moler og askelag er presset sammen i flager og folder.

På Fur ligger der også det ikoniske Fur Bryghus, der har en magisk beliggenhed i skoven – kun 10 minutters gang fra Knudeklinterne og vandet. Her flyder det med øl og lækkert mad i højeste kvalitet.

Fur Brygus holder åbent til frokost, hvor du eksempelvis kan nyde en lækker sildetallerken eller tapasplatte. Er du snacksulten eller til det søde, har de både kold øllebrød med Porter, ostetallerken fra danske mejerier og en lækker citron-mazarin med lemoncurd og hvid chokolade.

Vil du smage på bryghusets flydende herligheder? Hele juli holder de sommerrundvisninger, som starter med en lille ølsmagning med fire varianter á 10 cl. til kun 185 kr. pr. person.

Adresse: Knudevej 3, 7884 Fur
Pris: Rundvisning og ølsmagning: 185 kr. pr. person

Falster: Nyd naturen og god mad hos Højmølle Kro

Tag bilen eller færgen til Falster, der er kendt for sin naturlige landskab. Med Lolland-Falsters lange kystlinje, er der strand nok til alle. Øen er den oplagte feriedestination for alle naturelskere med sin herlige ø-stemning.

Hvis du har været et smut forbi Falster, har du ikke helt oplevet øen, før du har besøgt Højmølle Kro. Med sin centrale placering er kroen et naturligt samlingspunkt, hvor du kan blive inspireret af det ny-nordiske køkken.

Gæsterne er vilde med stedet, og roser dem til skyerne. Her er der en gæst, der skriver:

Fantastisk sted. Formidabel og helt unik service. Virkelig lækker mad, hvor der er kælet for alle detaljer.

Gæsten Charlotte der besøgte Højmølle Kro 23. juni 2026

Hvor: Nykøbingvej 112, 4863 Eskilstrup

Rømø: Tag på eventyr og spis på Restaurant Diget

Kør over den fine dæmning til Rømø, hvor Danmarks største sandstrand venter ved Lakolk. På Rømø kan du også gå en tur på Spidsbjerget på en af de mange fine stier, mens du spotter Vadehavets rige fugleliv.

Restaurant Diget ligger på Rømøs sydkyst med en flot panoramaudsigt over de grønne golfbaner i feriecentret Enjoy Resorts Rømø. I restauranten kan du i weekenden nyde en kæmpe brunch med alt, hvad du kunne tænke dig af æg, bacon, pølser, pandekager og meget mere.

Om aftenen har restauranten a la carte retter, hvor de serverer retter som wienerschnitzel og steak af oksefilet. Derudover tilbyder restauranten også specielle menuer om lørdagen bestående af to, tre eller fire retter, med priser fra 345 kr.

Adresse: Vestergade 31, 6792 Rømø
Pris: Lørdagsmenu af to retter: 345 kr.

Bornholm: Havudsigt og lokal mad hos Nordlandet

Bornholm har fået tilnavnet solskinsøen, da der ikke findes et andet sted i landet med flere solskinstimer. Ikke dårligt, vel?

Her kan du opleve fantastisk natur i form af hvide sandstrande, stejle klipper og smukke dale. Glæd dig også til at opleve de gamle rundkirker eller borgruinen Hammershus. Eller hvad med at smage de hjemmelavede bolcher i Svaneke? Der er mange oplevelser, der venter på Bornholm.

En oplevelse, du ikke vil snyde dig selv for, ligger i Allinge. Nemlig Nordlandet, der er blot et par skridt fra vandkanten. Her vil du kunne nyde smuk havudsigt samt velsmag, god service og en dejlig atmosfære.

På menukortet finder du forskellige a la carte retter, herunder okse skuldermørbrad eller stegt havkat. Hvis du har svært ved at beslutte dig, kan du også vælge Nordlandsmenuen, der består af fire retter, som køkkenet vælger.

Hvor: Strandvejen 68, 3770 Allinge

Møn: Natur, ro og smag hos Egn Boutique & Hotel

Møn er en af Danmarks smukkeste øer, kendt kendt for sin storslåede natur, særligt de ikoniske Møns Klint, grønne skove og masser af ro. Her kan du trække stikket ud og nyde frisk luft.

Midt i det idylliske landskab finder du Eng Boutique & Hotel – et charmerende og anderledes hotel, hvor design, atmosfære og bæredygtighed går op i en højere enhed.

For madelskere er denne perle et oplagt sted at sætte kurs mod, når du befinder dig på Møn. Her vil de erfarne kokke forvandle lokale råvarer til gastronomiske genistreger, der med garanti vil sætte hele dit sanseapparat i fuld beredskab.

Hvor: Bundgarnet 18, 4780 Stege

Ærø: Spis lokalt på Kraut og Koala

Ærøskøbing, også kendt som Eventyrbyen, er Danmarks bedst bevarede 1700-tals by. Den hyggelige landsby er som en rejse tilbage i tiden med deres charmerende, gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Det er en attraktion i sig selv!

På havnen finder du Kraut & Koala, hvor du kan nyde din mad i den gamle Havnekiosk.

Her kan du se frem til en fast 7-retters menu, der er lavet på lokalt fremskaffede råvarer fra Ærø og Fyn. Menuen skifter jævnligt, så der garanti for, at du altid får en frisk spændende anretning med sæsonens bedste råvarer.

Kraut & Koala byder på et charmerende udendørsområde, hvor du kan læne dig tilbage og nyde den ærøske sol. Her kan du i sommerhalvåret slappe af med lækker mad og forfriskende drinks – det bliver ikke meget bedre end dette.

Hvor: Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærøskøbing
Pris: 7-retters menu: 895 kr.

Langeland: Middag med herregårdsstemning på Broløkke

I det Sydfynske Øhav kommer vi ikke udenom det naturskønne Langeland. Med broforbindelse til Fyn byder Langeland på mange unikke ø-oplevelser, store som små.

En anden oplevelse, der er at finde på Langeland, venter dig i Humble. Her finder du smukke Broløkke Herregård, der emmer af historie.

Her kan du nyde et dejligt måltid mad på herregårdens Restaurant 1758, hvor du har mulighed for at smage på Langeland. Vælg mellem en 3-retters menu til 495kr. eller en 5-retters menu til 685kr.

Hvor: Hedevejen 33, 5932 Humble