Konkurrencebetingelser

Konkurrencen “Vind en middag med vin til 2 personer” er arrangeret af Dinnerbooking.com via Facebook-siden DinnerBooking.com fra den 9. august – 16. august 2022.  

Alle henvendelser i forbindelse med konkurrencen rettes til: 

Dinnerbooking.com Att: Nikara

Lyongade 21, 1. 
2300 København S
nik@dinnerbooking.com  

Konkurrencebeskrivelse

Konkurrencen afholdes på Facebook-siden DinnerBooking.com fra den 9. august – 16. august 2022. Der udtrækkes én vinder. Vi trækker tilfældigt lod blandt kommentarer i Facebook-opslaget. 

Hvem kan deltage?

Kun personer, der er bosiddende i Danmark og fyldt 13 år, kan deltage. Er en potentiel vinder under 13 år ved deltagelsen i konkurrencen, mister deltageren sin ret til præmien, og en ny vinder bliver fundet. Ansatte i Dinnerbooking.com, samt medlemmer af disses husstande, kan ikke deltage i konkurrencen. Deltagelse alene garanterer ikke, at deltageren vinder. 

Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder Dinnerbooking.com sig retten til at udelukke deltagere fra lodtrækningen. 

Hvordan deltager du?

Du deltager i konkurrencen ved at skrive en kommentar i Facebook-opslaget, hvor du svarer på, hvem du vil invitere på middag.

Præmie

Vinderen modtager 2 madbilletter til Cap Horn, hvor hver madbillet giver adgang til en 3-retters middag samt vinmenu.

For at modtage præmien, skal vinderen informere DinnerBooking om det ønskede tidspunkt for restaurantbesøget. Hvis præmien ønskes at videregives til en anden, så er dette muligt, da billetterne modtages pr. mail. Tidspunktet er dog ikke til at ændre efterfølgende.

Præmien skal indløses inden 1. november 2022. Såfremt vinderen ikke udløser præmien inden udløbsdatoen, går præmien tabt. Konkurrencen afholdes fra den 9. august – 16. august 2022.

Ingen pengealternativer eller anden ombytning af præmien er tilladt. 

Kåring og underrettelse af vindere 

Vinderen bliver trukket ved en tilfældig lodtrækning blandt alle, der har svaret inden den 16. august 2022. 

Vinderen bliver kontaktet via Facebook, hvor vedkommende opfordres til at dele sin mailadresse i en privat besked samt det ønskede tidspunkt for restaurantbesøg. Herefter vil vinderen modtage billetter samt bookingbekræftelse pr. mail.

Arrangøren har intet ansvar for at et kontaktforsøg til en potentiel vinder går tabt, bliver opfanget eller af anden grund ikke når frem. Hvis, på trods af flere forsøg, en potentiel vinder ikke svarer inden for 48 timer efter det første kontaktforsøg, vil den potentielle vinder miste retten til præmien, og ny vinder vil blive fundet. 

Hvis en potentiel vinder ikke er berettiget til deltagelse, eller hvis han eller hun ikke har godkendt disse betingelser, eller ikke vil modtage præmien af en eller anden grund, vil den potentielle vinder blive diskvalificeret, og en alternativ vinder blive udtrukket. 

Ansvar

Denne kampagne er ikke forbundet til, sponsoreret eller administreret af Facebook. Deltagernes information er kun tilgængelige af arrangørerne og vil kun blive brugt til at udvælge og kontakte potentielle vindere. De vil ikke blive delt med eller solgt til tredjepart. 

Når du deltager i konkurrencer udbudt af Dinnerbooking.com accepterer du, at vi gemmer dine kontaktoplysninger (se også persondatapolitik). Deltageroplysninger slettes efter præmieoverrækkelsen og senest 1 måned efter konkurrencens afslutning. 

Alle rettigheder til at stoppe, slette eller ændre indholdet i denne kampagne tilfalder udelukkende arrangørerne.