Nordjyllands mest populære restauranter i 2015

I 2015 har vi modtaget næsten 250.000 gæsteanmeldelser, og her får du gæsternes favoritrestaurater i det nordjyske.
Selv om der står januar i kalenderen, og pengepungen måske er lidt lettere end ellers pga. juletiden, skal der stadig være plads til at forsøde tiden lidt – eksempelvis med et restaurantbesøg.
Er du på udkig efter din næste store spiseoplevelse, kan du hente inspiration fra gæsternes bedste oplevelser i det forgangne år. Hos DinnerBooking har vi netop lavet en opgørelse over de restauranter i Nordjylland, som samlet set har modtaget de bedste anmeldelser fra gæsterne. Helt i top finder man en gammel kending i Aalborg Havn – nemlig Prinses Juliana.
Top 5 i Nordjylland i 2015
- Prinses Juliana, Aalborg Havn
- Fusion, Aalborg
- Restaurant Rusk, Aalborg
- Restaurant Lilleheden, Hirtshals
- Musikkens Spisehus, Aalborg
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2015 er baseret på i alt 243.138 gæsteanmeldelser.