Aarhus: Her er 3 restauranter, som hitter blandt gæsterne til DinnerDays

thumb image
Foto: Unsplash

I din efterårsferie kan du spise på 17 forskellige restauranter til DinnerDays i Aarhus. Her er der særligt tre restauranter, som er populære blandt gæsterne. Og du kan stadig nå at købe billet til deres 3-retters menuer fra kun 215 kr. (+gebyr).

Den aarhusianske madscene gør det godt. Og det kan ses på de 17 restauranter, som inviterer indenfor til DinnerDays i din efterårsferie. Udvalget spænder fra Michelin-anbefalet mad, klassisk kromad, som smager af varme knus og ubekymrede barndomsdage til italiensk og nordisk madlavningskunst.

Se alle restauranter i Aarhus til DinnerDays.

Vi har samlet de tre restauranter i Aarhus, som hitter mest blandt gæsterne, når vi kigger på antallet af solgte billetter.

….Og der er stadig billetter til salg til de hurtige.

Restaurant Gäst udfordrer det italienske køkken

Gäst ligger i hjertet af byen Aarhus, hvor der er fuld fokus på gästfrihed og lækre smagsoplevelser. Maden er rustik, velsmagene og der er tænkt på deltaljerne. Hvilket også afspejles i det unikke, speciallavede stel, som maden serveres på.

Gæsterne er vilde med Gäst. Bordene bookes i et væk, som også er et udtryk for, at her ved de, hvad de laver. De er ikke bange for at udfordre de italienske madtraditioner, som gør retterne interessante at sætte gaflen ned i.

Her skal det også nævnes, at stedet fik tildelt “The Plate” fra Michelinguiden i 2017 og 2018, hvilket også bekræfter, at de kan deres kram.

Til DinnerDays kan du spise:

  • Forret: Karamelliserede jordskokker med cremet citron, frisk pære, syltede sennepskorn og sort pebermayo
  • Hovedret: Helstegt kalvemørbrad med bagt og syltet græskar, stegte svampe samt solbær/oksesauce
  • Dessert: Luftig chokolademousse med syltede kirsebær, mandelkage og dehydreret chokolade

Dato: 15.-23. oktober
Pris: 215 kr. (+gebyr)
Hvor: Banegårdspladsen 14

Restaurant L’øst – lokal inspireret menu

Restaurant L’øst deler matrikel med Scandic Aarhus City Hotel, men stedet er en selvstændig restaurant med helt eget liv og personaleteam, som elsker at varte gæsterne op og give dem en helhjertet oplevelse. Det er nok også derfor, at L’øst er så populær, når det kommer til antal bookinger til DinnerDays.

Her er der åbent køkken, som skaber liv og stemning, så der er altid noget at falde i staver over, mens du venter på maden.

Retterne er lokalt inspireret af den skandinaviske natur, men du finder også altid en god steak på kortet. Kødet kommer fra dansk, fritgående Anguskvæg, som over hele verden er kendt for dets møre kød og fedtmarmorering.

Til DinnerDays er der også en lækker bøf på menuen:

  • Forret: Tatar af jomfruhummer med urtecreme, sprødt æble, mizuna, dildolie, tuillè. Serveres med friskbagt brød og pisket smør
  • Rosastegt kalvemørbrad med urtebagt skalotter, kejserhatte, østershatte med estragon og sauce bordelaise
  • Dessert: Tærte bestående af citronfromage med brændt hvid chokolade, blåbærglaze, sprød marengs og citronmelisse

Dato: 15.-23. oktober
Pris: 215 kr. (+gebyr)
Hvor: Østergade 10

Spis Michelin-anbefalet mad hos Restaurant ET

Restaurant ET ligger i toppen blandt de aarhusianske restauranter til DinnerDays, som hitter hos gæsterne. Og det er ikke uden grund.

Spisestedet modtog ved dette års Michelinguide den prestigefyldte “Bib Gourmand”-titel. En pris der uddeles til de restauranter, som serverer bemærkelsesværdig mad til rimelige penge. Og som er skridtet før man modtager en Michelinestjerne.

Her er der ingen slinger i valsen. Køkkenet er franskinspireret, og til DinnerDays får du det bedste:

  • Forret: Varmrøget torskefisk med citronconfit, agurker, gule beder, syltede stikkelsbær og brøndkarse
  • Hovedret: Grillet kalv med klassisk cassoulet, tomat, basilikum, bønner og endivie
  • Dessert: “Smagen af Snickers” i form af lys chokolade, peanuts, marcipan, karamel og vanilje

Dato: 17.-20. oktober
Pris: 215 kr. (+gebyr)
Hvor: Åboulevarden 7


Se alle restauranter i Aarhus til DinnerDays

You may also like...