DinnerDays i København: Få kød på tallerkenen fra bare 245 kr.

thumb image
Foto: MASH

Hvor skal du spise en god bøf til DinnerDays i København? Selvom de stigende priser på oksekød har fyldt meget i nyhederne, er det altså stadig muligt at finde et lækkert stykke kød til fair priser. I efterårsferien kan du på flere af Københavns populære restauranter sætte tænderne i et godt stykke kød med lækkert tilbehør.

Er du til ribeye, striploin eller noget helt tredje? Oksekød og store bøffer er altid et hit, når vi gennemsøger menukortet for retter, og i efterårsferien kan du endda nyde de eftertragtede udskæringer til en pris, som er til at tygge! Her har vi samlet otte saftige bud på nogle af de mange spisehuse, som i år har bøf og oksekød på menuen som hovedret.

Dag H – Ribeye med bearnaise- eller pebersauce

Dag H på Østerbro er en heldagscafé ved Sortedamssøen. Stedet er en atmosfærisk og uformel café, der er perfekt til alle slags anledninger. Dette gælder selvfølgelig også for DinnerDays, hvor du kan nyde en mør ribeye. Faktisk kan du selv vælge, om du vil prøve caféen til frokost eller som middag. Se hele menuen herunder:

Hovedret: Mør ribeye med bearnaisesauce eller pebersauce. Serveres med pommes frites eller ovnbagte kartofler med hvidløg og sesam

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Dag Hammersjkölds Alle 38 st. 2100 København Ø

Fuego – Argentinsk black angus ribeye

Fuego har mange års erfaring, når det kommer til at servere en god argentinsk bøf. De åbnede i 2003 med en drøm om at servere byens bedste bøf. Ejerne er argentinere, født i Patagonien, og de har taget deres store kærlighed til argentinsk mad og vin med sig til København.

Fuego betyder ild på spansk, og ild er der rigeligt af på restauranten. Kødet tilberedes på ildstedet, og som de selv beskriver det:”…ild i vores hjerter. Det er med i alt, hvad vi gør.”. Når du prøver deres 4 serveringer, finder du hurtigt ud af, hvorfor Argentina er kendt for deres kød. To af serveringerne er med fokus på kød.

2. Servering: Oksetatar med sennepsis og kartoffelchips

3. Servering: Argentinsk black angus ribeye med grillede grøntsager og chimichurri-sauce

Pris 440 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Holbergsgade 14, 1057 København K

MASH – Argentinske grainfed Ribeye

MASH står for Modern American Steakhouse, og her finder du det bedste fra den amerikanske steaktradition – nemlig store steaks udskåret af det bedste kvæg i verden. Dertil er tilsat et veludrustet vinkort, indbydende forretter, cocktails med sjæl og desserter, der får munden til at løbe i vand. Derfor er der naturligvis også godt kød på menuen til DinnerDays:

Forret: Carpaccio af Striploin med Arla Unika Gammel Knas, pinjekerner, citronolie og cæsardressing

Hovedret: Argentinske grainfed Ribeye. Serveres med én valgfri side eller vegetable – samt én valgfri sauce

Pris 520 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

OBS! Som tilkøb kan du få vinmenuen og stegt foie gras oven på din bøf.

Hvor:
Bredgade 20, 1260 København K
Gammel Kongevej 116, 1850 Frederiksberg C

Rebel – Helstegt oksestriploin

Hos Rebel er stemningen uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten bliver holdt i et højt niveau med veleksekverede retter i kategorien Bistro Moderne. De blev igen i sommers hædret med en Michelin Plate i Michelinguiden, som gives for “good cooking”, og deres køkken er uden tvivl et besøg værd. Se den fulde menu med 4 serveringer:

Hovedret: Helstegt oksestriploin med knoldselleripuré, hasselbackkartoffel og trøffelsauce


Pris 440 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Store Kongensgade 52, 1264 København K

Kafe Kapers – Ribeye med årstidens grønt

Er du en ægte kødspiser, så elsker du med garanti en god ribeye – gerne toppet med bearnaise og lækre sideretter. Det er, hvad du kan se frem til at sætte tænderne i hos Kafe Kapers, som i anledning af DinnerDays byder på følgende hovedret:

Hovedret: Ribeye med årstidens grønt, ovnbagte kartofler og sauce bearnaise

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Gunnar Nu Hansens Plads 2, 2100 København Ø

Zirup – Bøf bearnaise med grillet ribeye

På Strædet finder du den velkendte Zirup og er indbegrebet af en rigtig klassisk café. Til DinnerDays har de uden undtagelse forberedt en lækker 3-retters menu med et godt stykke kød som hovedelement. Og selvfølgelig kan du selv bestemme, om du vil svinge forbi til frokost eller til et aftenmåltid.

Hovedret: Bøf bearnaise med grillet ribeye. Serveres med pommes frites, urtesmør og sauce bearnaise

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Læderstræde 32, København K

Asador – Black Angus

På Christianshavn ligger der en ægte argentinsk grill, hvor kød og gode råvarer er i fokus. Kødet er tilberedt efter deres ægte og stolte argentinske grilltraditioner – og det kan smages, at de har styr på sagerne. Du kan godt glæde dig til DinnerDays, hvor der selvfølgelig også er kød på menuen:

Hovedret: Black Angus: Flat iron-bøf. Serveres med kartoffelmos og chimichurri-sauce

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Overgaden Neden Vandet 17, København K

Floras Café & Restaurant – Ribeye

På Vesterbro finder du en heldagscafé nær Tivoli. Her kan du slappe af i rolige omgivelser lige ved pulserende Vesterbrogade. Her er der plads til alle, og det viser den lækre 3-retters menu, som Floras har forberedt til DinnerDays:

Hovedret: Ribeye 250 g. Serveres med valgfri kartoffel og dagens garniture

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Hvor: Vesterbrogade 16, København V