DinnerDays: Spis gourmet til små penge i uge 7 og 42

thumb image

To gange om året afholdes gourmetfestivalen DinnerDays. Her kan madelskere udforske landets bedste spisesteder i henholdsvis uge 7 og 42 til en appetitvækkende pris.

Hvad er DinnerDays? Det er en landsdækkende gourmetfestival, der har taget Danmarks madentusiaster med storm.

Konceptet er enkelt: at gøre gourmetoplevelser tilgængelige for en bredere skare af gæster. Her inviteres gæsterne på en full-blown dining week, hvor de kan forkæle sig selv med unikke menuer på nogle af landets mest anerkendte restauranter, og til priser der vil glæde både smagsløg og pengepung.

DinnerDays afholdes årligt i henholdsvis uge 7 og 42. Gennem nøje udvalgte menuer får gæsterne mulighed for at smage på det bedste, restauranterne har at tilbyde. Fra moderne fusion til klassisk gourmet. En kulinarisk rejse gennem byens skjulte perler og etablerede favoritter.

Danmarks største bookingsystem står bag initiativet

DinnerDays arrangeres af DinnerBooking. Danmarks største online bookingsystem, der anvendes af over 800 restauranter i Danmark, og som har til hensigt at bygge bro mellem gæster og restauranter.

Gourmetfestivalen DinnerDays har kørt siden 2015. Initiativet er stablet på benene for at lokke gæsterne ud at spise i henholdsvis vinterferien og efterårsferien, hvor travlheden på restauranterne er aftager:

“Restauranterne har efterspurgt en high-end gourmetfestival, som fylder bordene op i de mindre travle perioder. Her tilgodeser DinnerDays restauranterne og vigtigst af alt gæsterne “.

Sofja Sivertsev, kommunikationsansvarlig hos DinnerBooking

Her er konceptet en hyldest til god mad, samvær og oplevelser, der bringer smagsoplevelserne til nye højder og fremmer opdagelsen af nye favoritrestauranter:

“Vi ønsker at fejre spisekulturen og give folk en mulighed for at opleve nye favoritsteder, som de ellers ikke ville have besøgt. Og det udvalg af restauranter kan vi sammensætte”, tilføjer Sofja Sivertsev.

DinnerDays afholdes to gange årligt i henholdsvis uge 7 og 42. Kom forrest i køen til når billetsalget starter, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her: https://dinnerdays.dinnerbooking.com/dk/

You may also like...