Stem på din favoritcafé – De nominerede til SMAGprisen Odense er fundet

thumb image
Foto: Froggy's Café

Afstemningen er i gang og nu kan du stemme på din favoritcafé i Odense til SMAGprisen. Kategorien er bedste café og Froggy’s og Cuckoo’s Nest er nærmest selvskrevne som nominerede. Du kan stemme på dit yndlingssted frem til 15. september.

Har du også en café, som du elsker at besøge, og som du synes fortjener at vinde prisen som byens bedste? Så er det altså nu, at du skal sætte dit kryds, når der igen år dystes om, hvem der fortjener den fine pris.

Der er 10 nominerede og vi har udvalgt to som vi synes, fortjener en stemme.

Vi er tossede med gøgereden i Odense

På Cuckoo’s Nest er der plads til alle – Her er et bredt menukort med noget for enhver smag. Det er en hyggelig og indbydende café i hjertet af Odense, der er kendt for sin afslappede atmosfære.

Den er populær både blandt turister og lokale, der leder efter et sted at spise eller slappe af med en god kop kaffe og et stykke kage. Caféen er desuden kendt for at arrangere events som live musik og quiz aftener, hvilket jo bare er endnu en grund til at lægge vejen forbi.

Menuen byder på brunch, burger, nachos og sandwiches som nogle af de helt klassiske og evigt elskede caféretter. Derudover kan man til aften blive forkælet med skønne pastaretter, grillede bøffer eller måske en omgang fish and chips. Uanset hvad du vælger, bliver du ikke skuffet.

Cuckoo’s Nest er også kendt for deres luksus milkshakes, hvor man for eksempel kan få en “Freak Daim Phenomenon Shake” eller en “Big Daddy” med Oreo. Lækkert!

Hvis du synes, at Cuckoo’s Nest fortjener en stemme kan du sætte dit kryds her

Føj Froggy’s til dine favoritter

I mere end 25 år har Froggy’s Café ligget i Odense, og det er ikke tilfældigt, at denne favorit er blandt de nominerede til SMAGprisen. Der er åbent fra morgenen og helt til de sene timer. Froggy’s har et kæmpe udvalg af lækkerier som brunch, smørrebrød, burger og salater – og som noget helt særligt har de kager fra deres eget konditori.

Man kan også opleve en afternoon tea, som er en ærkeklassisk britisk specialitet med både agurkesandwich og små fine petit fours. Og så selvfølgelig te ad libitum. Til aften serveres både skaldyrsfad, bøffer og laksepasta, men det er også muligt at bestille de klassiske caféretter som burger, nachos og cæsarsalat.

I løbet af aftenen forvandler Froggy’s sig fra spisested til gå-i-byen sted med lækre drinks og god musik, og det er et populært sted at bruge sin aften i Odense. Og det kan man da godt forstå, for Froggy’s har alt, hvad man kan ønske sig. Synes du, at de fortjener en stemme som Odenses bedste café, kan du gøre det lige her

You may also like...