Guide: Her kan du fejre mortensaften i København 2016

thumb image

Mortensaften står for døren, og er du ikke lige i humør til at tilberede det store måltid selv, får du her oversigten over de københavnske restauranter, der byder på en lækker mortensaften-menu. 

Den 10. november kan vi traditionen tro fejre mortensaften, og uanset om du hungrer efter en sprødstegt gås eller and, er der masser af muligheder for at få stillet sulten – også selvom du ikke orker det store madlavnings-projekt selv.

Her får du inspiration til, hvor du kan tage hen i København.

Bæst

På Bæst kan du se frem til at fejre aftenen i hyggelig langbordsstil og old-school banko til at starte aftenen. På menuen finder du blandt andet dansk øko-gås med ’fyld’ af tørrede blommer, æble og BÆSTpancetta og en æbledessert til at slutte aftenen af på.

Pris: 450,- pr. person (ex. gebyr)

Adresse: Guldbergsgade 29, 2200 København N


Køb billet til Bæst ➤

Meyers Deli på Gl. Kongevej

Meyers Deli tilbyder traditionen tro en lækker tre retters menu, og herudover finder man også en børnemenu til de mindste. Glæd dig til koldrøget laks med rødbeder og peberrodsfløde, helstegt and og gammeldags æblekage til dessert.

Pris: Fra 235,- pr. person (ex. gebyr)

Adresse: Gl. Kongevej 107, 1850 Frederiksberg


Køb billet til Meyers Deli ➤

Christianshavns Færgecafé

Christianshavns Færgecafé er garant for god klassisk mad og hjemmeblandede snaps, og også her finder du en lækker mortensaftensmenu. På menuen er der laksemad på franskbrød, klassisk stegt andesteg med alt hvad dertil hører og  gammeldags æblekage til dessert.

Pris: 335,- pr. person

Adresse: Strandgade 50, 1401 København K


Køb billet til Christianshavns Færgecafé ➤

Restaurant Couloir

Befinder du dig på Amager, er Couloir et godt bud på hvor du kan tage hen. Restauranten er belligende med flot udsigt over stranden og Øresund. I anledning af mortensaften byder de blandt andet på en fisketallerken med laksemouse og sashimi tun mens hovedretten naturligvis byder på rosastegt andebryst med svesker og æbler.

Pris: Fra 165,- pr. person

Adresse: Amagerstrandvej 102, 2300 København S


Køb billet til Couloir ➤

Sans Souci

Den hyggelige Restaurant Sans Souci på Frederiksberg byder i anledning af mortensaften på en tre-retters menu, der består af gravad laks, klassisk stegt og økologisk andesteg og bagt marcipanæble med vaniljeis til dessert.

Pris: 350,- pr. person

Adresse: Madvigs Allé 15, 1829 Frederiksberg C


Book bord på Sans Souci ➤

SULT

SULT er at finde i Cinemateket ved Kongens Have og selvom de er mest kendt for deres lækre brunch, står de også klar til at tilbyde en dejlig menu på mortensaften. På menuen finder du røget laks med dildcreme og rugbrøds-croutoner, stegt gås med æble, svesker, kartofler, gelé og rosenkål og æblekompot med grøn æblesorbet til dessert.

Pris: 349,- pr. person (ex. gebyr)

Adresse: Vognmagergade 8B, 1120 København K


Book bord på SULT ➤

Fru Nimb

Fru Nimb er beliggende ved Tivoli og byder på klassisk dansk mad og smørrebrød. I anledning af mortensaften byder de på en tre-retters menu bestående af urtemarineret laks med æblesymfoni, langtidsstegt and med sveske-æblekompot, brune kartofler og andesauce, kirsebærtrifli med råcreme og makronknas.

Pris: 350,- pr. person

Adresse: Bernstorffsgade 5, 1577 København


Book bord på Fru Nimb ➤

Address

På Tuborg Havn finder du Address, og også her kan du se frem til en lækker mortensaften-menu. Glæd dig til røget torsk med selleri, æble og muslinge-fumet, glaseret andebryst og terrin serveret med græskar, rødkål & mandarin andesauce og efterårets æbler med fløde og knas til dessert.

Pris: 445,- pr. person

Adresse: Tuborg Havnepark 15, 2900 Hellerup


Book bord på Address ➤

Bistro 235

Har du endnu ikke besøgt den nyåbnede Bistro 235 i Skovriderkroen, kunne mortensaften være en god grund til at kigge forbi. På menuen finder du velkomstdrink, varmrøget lakserilette med korianer, kapers og rødløg, gammeldags andesteg, ribs-rødkål, æbler, svesker, brune og hvide kartofler og andesky og æble-mazarin, kaneliscreme, æblechips, appelsin-sirup. Du kan læse mere om restauranten her. 

Pris: 395,- pr. person

Adresse: Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund


Book bord på Bistro 235 ➤

You may also like...