København: Her kan du fejre Mortensaften med sprød and og brun sovs

thumb image
Foto: stock

Sprød and, søde, brunede kartofler og en smagfuld sauce! Mortensaften står for døren, og er du ikke lige i humør til at tilberede det store måltid selv, får du her nogle restauranter i København, der byder på en lækker andemenu den 10. november.

Leder du efter en god undskyldning for at spise julemad året rundt? Så er du nok ret vild med Mortensaften! Vi kan glæde dig med, at den er lige rundt om hjørnet.

Den 10. november fejrer vi Mortensaften, og der er masser af muligheder for at få stillet sulten – også selvom du ikke orker det store madlavningsprojekt selv. Her får du bud på, hvor du kan fejre Mortensaften i København med sprød and og god vin.

Se alle menuer til Mortensaften i København her.

Klassisk menu i Frederiksberg Have

Fasangården ligger i hjertet af Frederiksberg Have. Så bliver det altså ikke mere idyllisk på en kold efterårsdag. Hvis du endnu ikke har besøgt denne gæstefavorit, så er det bare om at komme afsted. De får både roser for maden og den gode service.

Til Mortensaften på Fasangården serverer de en dejlig menu, hvor der er kælet lidt ekstra for detaljerne:

  • Rosti med pisket friskost, purløg og ørredrogn
  • Rejebisque med fløde, kørvel og brød
  • Stegt andebryst, blomkålspure med kirsebærglace og andekroketter
  • Lun æble crumble med vaniljeis

Pris: 455 kr. (+gebyr) pr. person
Hvor: Søndre Fasanvej 73, 2000 Frederiksberg

Mortensaften hos en rigtig klassiker

Til vores alles held er Lumskebugten selvfølgelig også med til Mortensaften i år. Her kan du d. 10. november se frem til en menu, hvor det klassiske møder en nyfortolkning. Her kan du blandt andet se frem til Vesterhavs-bisque med bagt torsk, gammeldags andesteg med alt det lækre tilbehør og en nyfortolket udgave af en æblekage. Det lyder jo alt for lækkert – og selvfølgelig skal Mortensaften fejres her! du kan også tilkøbe en ostetallerken, hvis du er nysgerrig på de lækre smage.

For at få et bord d. 10. november, skal du i reservationen huske at skrive “Mortensaften” i kommentarfeltet!

Pris: 645 kr. (+gebyr) pr. person
Hvor: Esplanaden 21, København K

Andesteg ved Falkoner Allé

Green Room
Foto: Green Room

På Scandic Falkoner Hotel på Frederiksberg finder du Green Room Restaurant & Bar, der inviterer dig velkommen til Mortensaften. Køkkenet er i dansk bistrostil, hvilket betyder, at du roligt kan sænke skuldrene for her har de styr på andestegen den 10. november! Der serveres klassisk gammeldags andesteg med alt det traditionelle tilbehør, ledsaget af et glas af husets vin. Derudover kan desserten, hjemmelavet æblekage, tilkøbes.

Pris: 209 kr. (+gebyr) pr. person
Hvor: Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Argentinsk inspireret Mortensaften

Selvom argentinerne ikke normalt fejrer Mortensaften, inviterer holdet ved Seaside Toldboden stadig på en helt speciel menu. Det er da en helt genial mulighed for at få det bedste fra begge verdener. Med første parket til havnen kan du følge havnens pulserende liv og du kan se ovre til Operaen og Refshaleøen

En argentinsk Mortensaften ser sådan her ud:

  • Kroket med langtidsbraiseret okse, béchamel og syltet peberfrugt
  • Bruschetta med gravad laks ‘argentinian style’
  • Andebryst og confiteret and med glaserede æbler, hjemmelavet rødkål, ovnbagte kartofler og ribs-jus
  • Tarte Tatin med fior di latte-is 

Pris: 475 kr. (+ gebyr) pr. person inkl. vand m/u brus ad libitum
Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K

Tilkøb: 3 glas til 245 kr.

Spis sprød and på Frederiksberg

På Frederiksberg Allé finder du et lille stykke af Paris på Frederiksberg. Det er en gammel heldagscafé, der kører en klassiske brasserie-stil. Det er en velkendt perle på Frederiksberg, og nu kan du også opleve dem d. 10 november, når de står for både madlavningen og opvasken.

Til Mortensaften serveres:

  • Koldrøget laks med rygeostecreme, jordskokke chips, syltede stikkelsbær og dild
  • Confiteret andelår med kartofler vendt i urter, andesauce og waldorff salat
  • Gammelsags æblekage med makroner, flødeskum og ribsgelé

Pris: 395 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Frederiksberg Allé 58, 1820 Frederiksberg C

Hyggelig andeaften med det hele

San Marco JUNIOR ligger på Falkoner Allé, og gør det med sin placering til et perfekt spot at svinge forbi. De er en magnet for de sultne gæster, som kommer ind allerede fra morgenstunden. Her har de også et menukort til både frokost og aften, som høster roser fra gæsterne.

Til Mortensaften skrues der op for søndagshyggen. Her får du serveret 3 skønne retter med mulighed for at tilkøbe en italiensk vinmenu, som sikrer, at du forlader bordet både mæt og glad.

Du kan se frem til at spise:

  • Farinmarineret laks med syltede urter & sennepscreme
  • Klassisk andesteg med det hele (brune & hvide kartofler, rødkål & andesauce)
  • Æbletrifli med crumble og vanilje panna cotta

Der er lagt i ovnen til en super hyggelig søndag på denne Frederiksbergske darling.

Pris: 475 kr. pr. person
Hvor: Falkoner Allé 10, Frederiksberg

Andesteg et stenkast fra København

Små 10 minutter med offentlig transport fra København finder du Rosé Rosé Bistro i Hellerup, lidt nord for byen. Den franskinspirerede bistro har været med til at sætte Hellerup på det gastronomiske kort, blandt andet da de vandt prisen som Danmarks bedste frokost sidste år! For at bestille kan du følge linket og reservere bord den 10. november, hvor der efter kl. 16 bliver serveret følgende lækre menu:

  • Røget islandsk laks serveret med sauce på syrnet fløde med saltet agurk, ørredrogn og dildolie. Hertil surdejsbaguette og fransk smør
  • Helstegt fransk frilandsand serveret med gammeldags rødkål, tyttebær, æbler og svesker i andefedt, waldorfsalat, andesky og sukkerbrunede kartofler.
  • Æbletrifli lavet af karamelliseret æblekompot, mandel-makroner og creme chantilly

Pris: 549 kr. pr. person
Hvor: Strandvejen 203, 2900 Hellerup

Fire steder udenfor København, som inviterer på Mortensaften

Hvis du bevæger dig lidt ud for København, så er der steder, der byder på sprød and med brun sovs. Her er hele fire af slagsen.

Roskilde: Spis Mortens and i kælderen til et gammelt rådhus

I kælderen under det gamle rådhus i Roskilde er der liv og glade kunder. Du kan kombinere din tur til Roskilde med et besøg på Raadhuskælderen, der ligger lige ved siden af domkirken. I disse hyggelige rammer kan du se frem til en menu, der hylder det klassiske og traditionelle danske mad.

Her er menuen I skal nyde:

  • Gammeldags andesteg, rødkål, hvide kartofler, brunede kartofler, andesauce, æbler og svesker
  • Æbletrifli med portvinsmakroner, creme anglaise, flødeskum og ribsgele

Pris: 388 kr. (+gebyr) pr. person
Hvor: Fondens Bro 3, 4000 Roskilde

Krostemning med højt humør i det smukke Rungsted

Traditionen tro inviteres du på hyggelig Mortensaften på Rungsted Kro. Her får du en lækker 3-retters menu, som vil gøre din søndag aften noget mere hyggelig. Men du skal være hurtig, hvis du gerne vil have et bord. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed på kroen, så billetterne ryger hurtigt!

Aftenen byder på følgende menu:

  • Gravad laks med hjemmelavet rævesauce og friskbagt surbrød
  • Gammeldags and med brune- og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål, æbler, svesker og andesauce
  • Gammeldags æblekage med flødeskum

Pris: 425 kr. (+ gebyr) pr. person
Hvor: Rungstedvej 84, Rungsted

Hvis du foretrækker at sidde hjemme, men gerne vil slippe for besværet, kan du også bestille takeaway.

Få and på fortet i Charlottenlund

På Charlottenlund Fort kan du se frem til en lækker 3-retters menu med fokus på anden. Her er der forberedt en vaske ægte efterårsmiddag med fokus på lækre råvarer. Menuen i kan se frem til er følgende:

  • Forret: Cremet græskarsuppe, ristede græskarkerner, friteret salvie og syltet græskar
  • Hovedret: Confiteret andelår, grov kartoffelkompot, syltede tyttebær, flower sprouts og andesauce 
  • Dessert: ​Créme brûlée, brændte mandler og kirsebærsorbet

Book bord i god tid, for her kan bordene godt forsvinde hurtigt.

Pris: 450 kr. (+ gebyr) pr. person
Hvor: Strandvejen 150, Charlottenlund

Klassisk menu i Kongens Lyngby

I Kongens Lyngby kan I se frem til en aften, der hylder det traditionelle og klassiske. I de hyggelige bistro-omgivelser venter en 3-retters menu med gravad laks, andesteg med alt, hvad man kan ønske sig, og en gammeldags æblekage til at slutte den gode aften af på.

Det lyder jo for hyggeligt!

Pris: 495 kr. (+ gebyr) pr. person for voksne // 245 kr. (+ gebyr) pr. person for børn
Hvor: Kongevejen 79-85, Kgs. Lyngby