Her kan du fejre Mortensaften i Aarhus
And med svesker, æbler, kartofler og brun sovs – Det hører sig til, når vi fejrer, at Morten Bisp ikke ville være biskop, men gæssene mente noget andet. Vi elsker denne tid, hvor temperaturen falder, stearinlysene bliver tændt og vi hygger indenfor med god mad. Heldigvis behøver du ikke stå med hverken madlavning eller opvask til Mortensaften i år.
Vi har lavet en guide til, hvilke restauranter der serverer en klassisk menu, med alt hvad dertil hører til Mortensaften i Aarhus.
Andesteg og havudsigt på Anker


På restaurant Anker serverer de traditionen tro andesteg med et hele. Restauranten har en skøn beliggenhed med udsigt til vandet, og det kompetente personale sørger for en dejlig 2-retters menu med and til hovedret og æblekage til dessert. Hvis mandagen ikke lige passer, er det muligt at tage glæderne på forskud, da Restaurant Anker serverer Mortensaften menu både fredag, lørdag, søndag og mandag.
Pris: 289 kr. pr. person
Hvor: Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C
Skovmøllen inviterer indenfor – du vælger selv hvor


Heldigvis vil Skovmøllen rigtig gerne stå for madlavningen til Mortensaften! De åbner faktisk også dørene for både restauranten ved Bassin 7 i Aarhus og i deres hyggelige restaurant i Moesgaard bare 10 minutter fra Aarhus C.
Her kan du også lade den store eller lille sult bestemme, om du ønsker en 2-retters menu, eller om du er nødt til at gå all in og få 3 dejlige retter. Menuen består af gravad lyssej, andesteg med alt det klassiske tilbehør og en æbletrifli til dessert. 3 retter koster 435 kr., og 2 retter (forret og hovedret) koster 375 kr.
Hvor er Skomøllen Ø: Irma Pedersens Gade 180 C, 8000 Aarhus C
Hvor er Skovmøllen: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg
Brabrand er også med til Mortensaften

I Brabrand inviterer Brasseriet Lyngbygaard dig og dine kære indenfor til en hyggelig aften. Her kan du selv vælge, om du bare ønsker at få and med alt det klassiske tilbehør for 250 kr. pr. person, eller om den søde tand også skal forkæles med en dessert i form af risalamande med et twist til 295 kr. for begge retter.
Som om det ikke var nok, har du også mulighed for at bestille maden som takeaway, hvis du foretrækker at spise hjemme i vante rammer. Få fingrene i den lækre menu ved at bestille bord til kl. 18 den 10. november 2025 via linket, og skriv “Mortensaften” som kommentar til restauranten. Tilmelding skal ske senest den 8/11.
Pris: 295 kr. pr. person
Hvor: Lyngbygårdsvej 29, 8220 Brabrand
Den Lille Kro: Ligesom hos Mormor


Det bliver næsten ikke mere klassisk end Mortensaften på en kro. Den Lille Kro i hjertet af Aarhus inviterer igen indenfor til en dejlig traditionel 2-retters menu med andesteg både med brune og hvide kartofler, æbler i gelé og andesovs. Til dessert serveres gammeldaws æblekage. Så hvis din mormor ikke gider lave menuen, er der her en god mulighed få at få en menu, der er næsten lige så god. Du kan besøge den Lille Kro både den 7., 8., 9. og 10. november.
Pris: 289 kr. pr. person
Hvor: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C
Mortensaften i Marselisborg Havn på Martino og NorR


Bølgeskvulp og udsigten til de fine lystbåde i havnen er en fornøjelse på alle dage. Men hvorfor ikke kombinere det med en lækker 2-retters menu med andesteg og æblekage? Det lyder som den perfekte kombination, hvis du spørger os. Både Restaurant Martino og søsterrestauranten NorR inviterer indenfor til Mortensaften. Hvis du ikke har tid om mandagen, er man heldigvis velkommen d. 7., 8., 9. og 10. november.
Pris: 289 kr. pr. person
Hvor: Marselisborg Havnevej 46 B og 46 D, 8000 Aarhus C
Ny Hattenæs i smukke Silkeborg


Ny Hattenæs ligger smukt placeret i Silkeborg og tilbyder den 10. november en vidunderlig 2-retters menu med sæsonens bedste råvarer. Køkkenet er grundlagt på klassisk fransk tradition, men det stopper dem ikke for at fejre den danske tradition d. 10. november. Her byder menuen nemlig på helstegt canette fra Dombes med grønlangkål og andesovs og danske æbler med creme fraichemousse. Det lyder for hyggeligt!
Pris: 495 kr. pr. person
Hvor: Hattenæs 7, 8600 Silkeborg
Silkeborg: Mortensaften i flotte rammer


På Drewsens Spisehus i Silkeborg gør de det ekstra nemt for dig at nyde Mortensaften med manér. I Silkeborgs gamle rådhus bliver I forkælet om fra det øjeblik man træder ind i restauranten. Menuen kan man heller ikke klage over, for du inviteres nemlig til en fantastisk 3-retters menu, der hylder det gode, gamle, klassiske køkken. Menuen står på varmrøget laks, and med hele molevitten og en lækker gammeldags æblekage med crumble og fløde til dessert. Det lyder altså hyggeligt!
Pris: 389 kr. person
Hvor: Torvet 2A, 8600 Silkeborg
Silkeborg: Mortensaften møder kromad


Her kan du kombinere dit lækre måltid med et besøg på den unikke kro fra 1934. Nær Silkeborg finder du, i de fineste omgivelser, en kro med udsigt over Silkeborgsøerne – en helt oplagt lokation til at nyde Mortensaften, hvis du spørger os! Her fejrer de dagen med deres traditionelle Mortensand med lækkert tilbehør og en god omgang risalamande til dessert. Reserver bord til den 10. november for at sikre dig en plads.
Pris: 348 kr. person
Hvor: Julsøvænget 5, 8600 Silkeborg
Egå: And med udsigt til marinaen


Prøv en lækker middag d. 10. november til Mortensaften med udsigt over havet. Her hylder man det traditionsrige måltid, men giver det alligevel et lille Havrum-twist. Her kan du nemlig se frem til en rilette af langtidskonfiteret andelår. Dertil får du både brunede og hvide kartofler, rødkål og en klassisk brun sauce, toppet med friteret grønkål. Det lyder som en ret som selveste biskop Martin ikke ville gemme sig for.
Reserver bord til den 10. november for at sikre dig en plads.
Pris: 250 kr. person
Hvor: Egå Havvej 31, Egå
