Nytårsguide: Her skal du fejre nytår i København

thumb image
Foto: Stock

Et nyt år venter på os lige rundt om hjørnet. Byd 2026 velkommen med fremragende nytårsmenuer, der med garanti vil slå benene væk under dig, før champagnen gør det! Se her, hvilke restauranter du kan besøge til Nytår i København.

Læg forklædet på hylden, og lad Københavns kokke stå for maden på årets sidste dag. Find stjernekastere, champagne, den store cigar og et par smarte sikkerhedsbriller frem, og hop ind i det nye år sammen med dit nytårs-selskab.

Vi guider dig til byens dejligste, hyggeligste og festligste restauranter, som du kan besøge nytårsaften. Billetterne til de forskellige nytårsevents bliver revet væk, så du skal have fart på, hvis du vil have fingrene i et bord! Vi har samlet et udvalg nedenfor, men hvis du vil se dem alle kan du klikke her.

Tiltrækker tanken om lækker takeaway på nytårsaften dig mere? Skyd genvej og se alle nytårstakeaway steder i København her.

DHABA: Spis nytåret ind hos indisk darling

Nytårsaften er en storslået aften, hvor menuen gerne må sidde lige i skabet. Det gør den hos DHABA, som har sammensat en uimodståelig nytårsmenu, der får dit indiske hjerte til at smelte. Her er de gået all in med en 11 retters sharing menu, der for alvor spicer din nytårsaften op. Menuen serveres med fire glas nøje udvalgte vine eller en non-alcoholic cocktailmenu for dem, der ønsker et alkoholfrit men lige så festligt alternativ.

Undervejs vil der være små aktiviteter, så I er underholdt fra start til slut. Bordet er jeres hele aftenen, og festlighederne slutter kl. 23.30. Når I bliver sendt godt videre ud i nytårsnatten, er I kun en spytklat fra Rådhuspladsen, hvor I kan springe ind i det nye år til festfyrværkeri.

Pris: 1350 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: H.C. Andersens Boulevard 37, København K

Allegade 10: Spring ind i det nye år på Frederiksberg

På Allegade 10 er der lagt op til en legendarisk nytårsaften. Der er altså ikke sparet på noget her; du får både en sprudlende velkostdrink, en udsøgt 4-retters menu, hjemmelavet kransekage og en avec pr. person. Og det bedste af det hele? Der er fri bar hele aftenen med husets fadøl, vine i alle farver, vand og sodavand. Det er jo for godt til at sige nej til!

Ligesom med menuen, så er der heller ikke en finger at sætte på placeringen. Restauranten lukker 22.30, hvor du er tæt på byens festlige hotspots. Efter middagen er der altså rig mulighed for at fortsætte aftenen og skyde det nye år ind med stil.

Pris: 999 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Allegade 10, Frederiksberg

Darling: Årets sidste middag skal være en fest

Ved Darling Bistro og Bar kan du se frem til en brag af en afslutning af 2025. Her starter festen allerede kl. 18.30 med snacks og velkomstbobler. Efterfølgende kan I se frem til en 4-retters middag.

Her har de tænkt på alle, da der både kan vælges en normal nytårsmenu, en vegetarmenu eller en pesctarmenu. Med i alle menuerne er deres tag-selv bar med hele 7 forskellige slags vine, og også 3 alkoholfrie. Inkluderet er også øl, sodavand og vand. Godt nytår!

Pris: 1495 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Ved Stranden 18C, København K

En nytårsmenu, der er det rene amore

Er du til italiensk mad, er Bar Amore det oplagte sted at springe ind i de nye år! På Gammelkongevej kan du forkæle dine smagsløg med det bedste fra Italien og slukke tørsten i rigtig god vin.

Nytårsmenuen består af en 8-retters menu med alt det bedste, det italienske køkken har at byde på. Glæd dig til retter som foccacia di recco med kaviar, risotto alla milanese med ristet marvben, frutti di mare og meget, meget mere. Det er ren amore!

Sammen skåler I ind i det nye år, og restauranten lukker derefter kl. 00.30.

Pris: 750 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Gammel kongevej 74, Frederiksberg

Luksuriøst nytår på Anton

Hold nytår i nogle af byens smukkeste lokaler. De nænsomt restaurerede omgivelser giver en følelse af ren nydelse, og den lækre mad gør bare oplevelsen endnu bedre. Du kan trygt overlade det hele til kokkene og tjenerne på Anton, de skal nok sørger for at aftenen spiller. Den 5-retters menu byder på østers, pocheret torsk, hummer og kalvebrissel, krogmodnet højreb, baked alaska med det hele.

Nyd en velovervejet vinmenu til eller vælg din egen vin. Aftenen slutter af med kaffe og sødt og klokken 23.30 siger Anton tak for i aften og godt nytår.

Pris: 1695 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Store Strandstræde 3, 1255 København K

Overdådig nytårsmenu på Marv & Ben

Læn dig tilbage og blive forkælet på denne Bib Gourmand restaurant i hjertet af København, der sparker aftenen i gang med 5 slags snacks og bobler efterfulgt af en overdådig menu på 6 retter med vin sammensat af et hold af sommeliere. Det er også muligt at få en alkoholfri juicemenu, der dog skal siges på forhånd.

Her får du gastronomi og service i særklasse. Det kan kun blive et fantastisk nytår i København og start på 2026!

Pris: 2.950 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Snaregade 41205, København K

Nytårsmiddag med dansefest: Seaside Toldboden

På Seaside Toldboden er der lagt op til et brag af en fest med velkomstbobler, 7 lækre retter med blandt andet tuna tataki, maki-sushi og afslutningsvis en gateau Marcel med guldstøv & bærcoulis til dessert!

Efter middagen bliver der spillet op til dans når DJ’en sætter gang i løjerne. Til midnat er der sørget for bobler og kransekage til at skyde det nye år ind. Så det er bare på med nytårshatten og danseskoene, for festen fortsætter med fri bar mellem kl. 22.00 og helt til klokken 02!

Pris: 1995 kr. (+gebyr)
Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K

Bring argentinsk nytårsfejring til dig

Hos Asador bringer de den argentinske glæde til København! Det samme gælder til nytår, hvor du her har to forskellige muligheder.

Du kan få early access, og dermed spise lækker nytårsmiddag mellem 17.30 til 19.45, hvor i kan nyde en lækker 4-retters menu og her er der også mulighed for en lækker børnemenu. Her er der altså plads til hele familien!

Du kan også vælge at bruge nytårsaften her istedet. Her kan I se frem til en lækker 5-retters menu, fejre årsskiftet ved midnat og så smutte kl. 01, når festen slutter. Heldigvis er du stadig midt i byen, hvis du ønsker at skulle videre og fejre årets første fest!

Pris: 650 kr. pr. person for tidlig nytårsaften (+gebyr) // 1750 kr. pr. person for aftenmåltidet (+gebyr)
Hvor: Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K

Børnevenligt nytår: SEATING, CPH Strandpark

På Scandic CPH Strandpark holder de i år en skøn nytårsfest med alt, hvad der hører til. Der er velkomstbobler, snacks og nytårstale, en lækker 4-retters menu med vin, afsluttet med petit four og kaffe. Det er også den perfekte mulighed for at planlægge en lækker get-away med overnatning som par eller med børn. Det er nemlig også muligt at bestille en menu i børnestørrelse, eller en børnemenu med nuggets og dessert til de helt små nytårsgæster. Hvis festen skal fortsætte kan man tilkøbe bord i skybaren med udsigt over byens skyline og Øresund.

Pris: 1695 kr. pr. person (+gebyr), børn 0-13 år 795 kr. pr. person (+gebyr), børnemenu 395 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Amager Strandvej 401, 2770 Kastrup

Rebel: Et Michelin-værdi nytår

Hvis du vil skåle det nye år ind i smukke omgivelser og med gastronomiske mesterværker på tallerkenen, så er det Rebel du skal sætte kurs mod.

Rebel har forberedt en eksklusiv nytårsmiddag med en masse af deres populære serveringer på menuen. Østers, tatar af kammusling, krabbebisque og jomfruhummer samt oksemørbrad er blot et par eksempler på, hvad du har i vente. Stemningen og maden bliver, som den er altid er på Rebel; fantastisk!

Pris: 1500 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Store Kongensgade 52, København K

Pirlo: Italiensk Osteria på Amager

På Amager kan I se frem til en smuttur til Italien. Pirlo har nemlig sørget for en fantastisk menu med en lige så dejlig, læskende vinmenu til. Her kommer du ikke til at mangle noget.

Du får snacks og antipasti, inden de to hovedretter kommer. Slutteligt er der lækker dessert, ost og selvfølgelig kransekage, alt sammen parret med lækre vine, du bare må prøve.

Hele middagen varer fra 19 til 23, så alle, der synes, at et lækkert måltid skal være hovedformålet med den sidste aften i 2025, skal altså finde vej til Amager.

Pris: 2400 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Strandlodsvej 42a, København S

Brug nytåret på Christianshavn

Fra Restaurant No.2 kan du nyde noget af en nytårsfejring med udsigt over Christianshavns kanaler. Her er der endda mulighed for at tage hen til No. 2’s terrasse, hvor man kan se Københavns fyrværkerishow.

Her står den på en tasting-menu med tilpasset vinmenu. Selvfølgelig efterfulgt af champagne og kransekage til at nyde midnat og årets første fest! Her bliver det bare sjovt!

Pris: 2750 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Nicolai Eigtveds Gade 32, København K

Brandvarm nytårsfest på Fuego

Hos Fuego har du to fristende muligheder for din nytårsfejring. Du kan starte aftenen med en early sit, hvor I nyder stemningen i den argentinske restaurant fra klokken 17.30 til 19.45 og får serveret en lækker treretters menu, der sætter gang i smagsløgene.

Eller du kan vælge en late sit fra klokken 20.30 og fejre hele din nytårsaften hos Fuego. Her venter en overdådig femretters menu – selvfølgelig med saftigt kød på tallerkenen. Du kan tilmed tilvælge en vinmenu, og når klokken slår tolv, får du en boblende midnats-toast til at skyde det nye år i gang med stil.

Pris: 675 kr. pr. person for early-sit (+gebyr) // 1975 kr. pr. person for late-sit
Hvor: Holbergsgade 14, København K

Deligreco: Skål det nye år ind på Frederiksberg

Få en uforglemmelig aften med lækker mad, skøn vin og fantastisk stemning hos Deligreco.

Restauranten har sammensat en eksklusiv menu, der sikrer den perfekte afslutning på 2025 og en god start på 2026! Vælg mellem deres lille menu bestående af 5 retter, eller deres store menu med hele 8 retter. Uanset hvilken du vælger, er der kræset for detaljen, og du kommer bestemt ikke til at gå sulten i seng på årets sidste aften!

Pris: fra 619 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Gammel Kongevej 170, Frederiksberg

HAPS: Fejr nytår ved Rådhuspladsen (UDSOLGT)

I starten af 2025 åbnede den anerkendte kok Casper Sobczyk en restaurant lige ved Rådhuspladsen, En helt oplagt lokation til nytårsmiddagen. Nu kan du være med til at starte året med et helt fantastisk tilbud. Her får du nemlig både en lækker tre-retters menu, men du får også drikkelse ad libitum og drinks i baren efter middagen. Det er jo for godt til at sige nej til!

Af mad kan du glæde dig til at sætte tænderne i blandt andet kammuslinger, oksekroketter, lakseceviche, helstegt oksemørbrad og så en chokoladebombe til dessert! Det bliver en brag af en menu, der serveres her. Når aftenen slutter på Haps, træder du direkte ud på Rådhuspladsen, hvor himlen kl. 00.00 lyses op af fyrværkeri og sætter prikken over i’et på en magisk aften.

Pris: 1.055 kr. pr. person (+ gebyr) inklusiv drikkelse ad libitum.
Hvor: Rådhuspladsen 57, København V

Den Lille Fede: Her går de all-in! (UDSOLGT)

Hvad siger du til en aften med champagne, snacks, 6 retters menu, vinmenu, kaffe og sødt? På Den Lille Fede har de dækket op til noget af en fest inden midnat. I de charmerende lokaler på Store Kongensgade i hjertet af København finder du nemlig et sted hvor køkkenet er kokkens legeplads.

Her leger de med alle verdens smags, men prøver altid at finde den nordiske tone som de er kendte for. Det samme gør sig gældende til nytår, hvor du kan se frem til blandt andet hummerbisque, tartar og caviar, dådyr wellington og oksemørbrad… Bare for at nævne nogle af retterne!

Herefter rundes aftenen af kl. 23.00, hvor Den Lille Fede siger tak for besøget og ønsker alle sine gæster et rigtig godt nytår – her er der rig mulighed for at tage videre i byen, hvis I ønsker det.

Pris: 1625 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Store Kongensgade 17, 1264 København K

Nytår med Rosé Rosé (UDSOLGT)

I Hellerup hos Rosé Rosé har du en fantastisk nytårsaften i vente. Du kan glæde dig til en 5-retters menu med tilhørende vine, hvor du trygt kan stole på, at du kun får det allerbedste på tallerkenen og i glasset. Sådan skal det bare være på årets sidste aften, hvis du spørger restauranten.

Glæd dig til østers, helleflynder, kalvemørbrad, 24-måneders Gruyère og chokoladeganache. Alt sammen serveret med vine fra øverste hylde. Du kan blive hos Rosé Rosé indtil kl. 23:30, hvorefter der helt sikkert vil være en masse flot nytårsfyrværkeri at kigge på fra Strandvejen. Skål og godt nytår!

Pris: 1699 (+gebyr)
Hvor: Strandvejen 203, Hellerup

Nytår med goodiebag i hjertet af København: Capa (UDSOLGT)

Hos kendis-kok Casper Sobczyk er der lagt i ovnen til en aften ud over det sædvanlige. Der inviteres indenfor til en spektakulær 10-retters tastingmenu, der både indeholder Wagyu-tatar, hummer og caviar. Og så naturligvis det lækre SASHI oksekød i flere variationer.

Når aftenen på Capa slutter klokken 23.30 får alle gæster en goodiebag med Champagne, glas og kransekage, så man er fuldt udstyret til festfyrværkeri og festlig stemning lige ude foran døren på Rådhuspladsen.

Pris: 1800 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Rådhuspladsen 57, 1550 København V

Mør: 5-retters menu med vinpakke (UDSOLGT)

Kom med til en nytårsfest ved Kødbyen! Hos MØR Restaurant & Bar har de gjort klar til en fejring ud over det sædvanlige. Her kan du se frem til en 5-retters menu med vinpakke.

Aftenen begynder kl. 17.30, så I kan nå at se Kongens nytårstale sammen. I kan glæde jer til en menu fyldt med lækre retter som østers, havtaske med kaviar og mørbrad. Maden er færdig omkring kl. 22.30, og derefter kan I fortsætte i cocktailbaren og nyde alt, hvad hjertet begærer, inklusive et glas bobler til midnat.

Pris: 1395 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Skelbækgade 3A, København V

Gamma NV: Her kan du få noget af en aften! (UDSOLGT)

Sidste år havde de en brag af et fest til nytår og i år vil de gentage succesen! Her har de tænkt på alt – champagne til kongens tale, en fantastisk menu serveret buffet-style så alle bliver godt mætte og endda en omgang nytårsbingo med våde priser.

Et lille udpluk af den lækre menu er østers, hummer, surdejsbrød, kød og meget meget andet! Fra kl. 23 kan I nyde DJ’en og fejre midnat med noget af en fest! Her er der nemlig åbent helt til kl. 04, så her kan festen starte og slutte!

Hvis I bare er interesserede i festen og vil være sikre på at få plads, kan I allerede nu tilkøbe jer adgang til festen her, hvor i kan komme fra kl. 23.00.

Pris: 965 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Hejrevej 6B København NV

Her er der nytårstorsk for alle pengene (UDSOLGT)

Har du lyst til at prøve et pescetarisk nytårsmåltid? Så kommer svaret på dine cravings her! Hos The Pescatarian kan du nyde en masse snacks og hele seks retter til nytårsaften. Her kan du blandt andet se frem til østers, torsk, jomfruhummer og en citronsorbet med en lille nytårsoverraskelse.

Hvis du ønsker at gå all in, har restaurantens sommelier lavet en helt sublim vinmenu, så der er ingen undskyldning for ikke at få en sand smagsfest. Her lukker de kl. 23.30, så I kan tage videre ud og fejre årsskiftet ved midnat.

Pris: 1495 kr. pr. person (+gebyr) // 2690 kr. pr. person for inkluderet vinmenu
Hvor: Amaliegade 49, København K

Èlan: Nytår med stil (UDSOLGT)

I april måned åbnede Èlan dørerne for deres fantastiske middelhavsinspirerede restaurant. Steder er hurtigt blevet et rigtigt go-to spot for madglade københavnere, og det samme kan være tilfældet til årets aller sidste dag. Det er endda nær Kongens Nytorv og Amalienborg, så man kan altid svinge forbi efter. Her kan I se frem til en lækker 5-retters menu og en fantastisk aften, der starter kl. 19 og slutter kl. 23.30.

Her kan I se frem til en fantastisk menu, der skriger nytår! Glæd jer blandt andet til friske østers, kammuslinger, oksemørbrad, vesterhavsost som mousse og en lækker dessert med bagt æble med cidergel og karamel! Det skriger nytårsglæde! På aftenen kan I tilkøbe en vinmenu med velkomstbobler og vine tilpasser hver af retterne til 699 kr. pr. person.

Pris: 699 kr. pr. person (+ gebyr)
Hvor: Store Kongensgade 62, København K

Se alle nytårsevents her