Oaser i Nordsjælland: Spis godt nord for København

thumb image
Foto: Strandmøllekroen

Når du bevæger dig lidt nord for Københavns bymure, væk fra storbystress og trafiklarm, finder du de lækreste restauranter. Vi guider dig til Nordsjællands grønne oaser, hvor du til DinnerDays kan kombinere lækker mad og frisk luft.

Har du også brug for lidt ekstra plads, når du skal ud og spise? Lidt væk fra storbyen kan freden, roen og den friske luft mærkes helt ned i maven – og det samme kan sulten!

Vi har fundet restauranterne med de mest charmerende beliggenheder, dejligste omgivelser og bedste udsigter i Nordsjælland. Og vi garanterer, at du ikke skal foretage umulige parallelparkeringer mellem utålmodige cyklister og omskiftende trafiklys. For at gøre det endnu bedre, deltager de alle i madfestivalen DinnerDays i uge 42, hvor du kan nyde en lækker menu til en ekstra god pris.

Den gule cottage: Efterårsferie med havudsigt over Øresund

Enhver, der har taget turen nordpå ad Strandvejen har kørt forbi det fine lille gule hus, der til forveksling ligner et forvokset dukkehus af den allerfineste slags. Med Bellevue i baghaven kan få prale af en bedre og smukkere beliggenhed.

Den Gule Cottage har alle dage være garant for gastronomi af høj kvalitet, og den lille intime restaurant indbyder til fejring af livets goder uanset anledning. Und dig selv et besøg på denne nordsjællandske perle, for eksempel i efterårsferien, hvor den populære restaurant deltager i DinnerDays.

Til DinnerDays tilbyder Den Gule Cottage:

Forret: Jordskokkesuppe med jordskok, æble, hasselnød og røget spæk

Hovedret: Kalveculotte med skorzonerod, kejserhat, selleri og brombærsauce

Dessert: Hvid chokolade med havtorn, toffee, kakao og yoghurt iscreme

Tilkøb
2 styks kammuslinger for 95 kr. pr. person

Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Taarbæk Strandvej 2, 2930 Klampenborg

Striploin på Strandvejen: MASH Rungsted Havn

På den idylliske havn i Rungsted ligger MASH og spejder ud over havet. Selvom vi, ifølge Rejseplanen, kun har bevæget en lille time ud af indre by, er vi straks gået helt ned i gear og er klar til at nyde aftenen.

De smukke, rolige omgivelser og udsigten over Øresund og de smukke sejlbåde gør MASH Rugsted Havn til noget ganske særligt. Hvad der også gør restauranten til noget særligt, er selvfølgelig deres udsøgte kød, som altså bare skal smages med deres udvalg af sauce og stort glas rødvin til. Prøv dem for eksempel i DinnerDays, hvor du kan prøve 3 lækre retter og blandt andet se frem til en argentinsk ribeye.

Til DinnerDays tilbyder MASH Rungsted følgende 3-retters menu:

Forret: Carpaccio af Striploin med Arla Unika Gammel Knas, pinjekerner, citronolie og cæsardressing

Hovedret: Argentinske grainfed Ribeye. Serveres med én valgfri side eller vegetable – samt én valgfri sauce

Dessert: Gateau Marcel med mørke bær og Kastbergs solbærsorbet

Tilkøb: Vinmenuer, velkomstbobler mm.

Pris: 520 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor:
Rungsted Havn 42-44, 2960 Rungsted Kyst

Restaurant Bødkergården: Husmandskost ved grønne omgivelser

Nordpå i fine Frederiksværk finder du Restaurant Bødkergården. Den er del af Asserbos Golfklub i Liselejes naturskønne omgivelser. Her finder du en særlig restaurant, der er glad for at være lidt uformel. Det betyder også, at der her er plads til alle, så tag endelig hele familien med til en hyggelig tur.

Selv nævner de, at maden minder om husmandskost med et moderne twist! Heldigt for dig, kan du kombinere denne unikke oplevelse på Bødkergården sammen med et slag golf – hvis altså efterårsvejret vil vise sig fra sin fine side.

Til DinnerDays tilbydes følgende 3-retters menu:

Forret: Kold røget laks med dild mayo, tomater i balsamico og spæde salater

Hovedret: Langtidsstegt kalvecuvette med friteret polenta med estragon & flødeost, syltede rødløg, glaserede rødbeder, rødbedepuré og sauce Bordelaise

Dessert: Pocheret pære med ymermousse med brun farin, kamillesorbet og hvid chokolade knas

Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor:
Bødkergårdsvej 9, 3300 Frederiksværk

Charlottenlund Fort: Øresund i sigte!

I gamle dage skulle Charlottenlund Fort forhindre fjenden i at angribe København fra søsiden, og senere under anden verdenskrig, havde Fortet hemmelige telefonforbindelser til Malmø.

I dag er der helt og aldeles fredfyldt på Fortet. Helt nede ved voldgraven ligger Restaurant Charlottenlund Fort, hvor man fra glasfacaderne mod nord, syd og øst kan nyde 180 graders udsigt over Øresund – helt uden fjender i sigte. Og så kan man både spise brunch, lunch og middag. Man kan nu også nyde en skøn 3-retters menu i efterårsferien til bare 245 kr. (+gebyr).

Til DinnerDays tilbyder Charlottenlund Fort følgende 3-retters menu:

Forret: Skaldyrsbisque med syltede tomater, fennikel og jomfruhummerhaler

Hovedret: Braiseret kalvespidsbryst med smørstegt kål, karamelliseret løgpuré, bordelaise med røget oksemarv og nye danske kartofler

Dessert: ”Københavnerstang” med ananassorbet, creme anglaise, rombraiseret ananas og citrusurter


Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Strandvejen 150, 2920 Charlottenlund

Strandmøllekroen: Hjertevarme og havudsigt

Langs Strandvejen i Klampenborg er det svært at overse denne perle. Dette idylliske hvide hus med sprossede vinduer oser nemlig af charme med sin smukke beliggenhed og ånd. Det hele 200 år gamle unikke hus med stråtag og bjælkeloft styres i dag af den rigt erfarede kok Nicolas Dahl, som tidligere har været hos højt profilerede og eftertragtede restauranter såsom Alberto K og Den Røde Cottage. Her er både den velkomponerede menu og unikke lokation køreturen ud af byen værd.

Til DinnerDays tilbyder Strandmøllekroen følgende menu:

Forret: Tun ceviche med ponzu, chili, forårsløg, koriander og kålrabi

Hovedret: Okse araignée med bagte løg, grillet peberfrugt, saltbagte kartofler og chimichurri ELLER Pocheret kulmule med bagte løg, grillet peberfrugt, saltbagte kartofler og chimichurri

Dessert Jordbærgrød med skovmærkecreme og karamelliseret boghvede

Tilkøb: Velkomstdrink, stegt foie gras til hovedretten

Der tilbydes også en vegetarmenu

Pris: 245 kr. pr. person (+gebyr)
Hvor: Strandvejen 808, 2930 Klampenborg