En weekend i naturen: Tag på glamping i de svenske skove
Hvem skulle have troet, at du blot 2,5 time fra Københavns pulserende byliv kunne opleve vildmarkens rå natur? De svenske skove gemmer på masser af oplevelser – Stedsans på Halland er bestemt en af dem.
Er du til smuk natur, mad over bål, vildmarksbad og sauna på vandet? Hungrer du generelt bare efter at træde et skridt ud af hamsterhjulet for en kort stund? Så er Stedsans stedet for dine sanser.
Tag turen fra København til Sverige gennem grønne skove og forbi brusende floder og mærk, hvordan pulsen langsomt falder og roen sænker sig over dig. Det er dét, naturen kan.
Alt foregår udendørs
Hos Stedsans foregår alt udendørs, og brænde er den eneste kilde til varme. Hver weekend dækker de op til en overdådig 5-retters middag midt i naturens vildskab. Maden kokkereres over bål, og grøntsagerne er høstet kort forinden i Stedsans’ egne haver i skoven.
Oplevelsen inkluderer
En oplevelse hos Stedsans er en rendyrket redningspakke til dig, som trænger til at mærke jord under fodsålerne, se himlen spejle sig i vandet, spise af skovens forrådskammer og falde i søvn til lyden af fuldkommen stilhed.
Lyder det som noget for dig, så ved du nu, hvor din næste weekend getaway går hen. En overnatning hos Stedsans inkluderer:
- En picnic kurv med lækre snacks og lidt at drikke når I ankommer
- Middag inklusiv drikkevarer (både vin og ikke-alkoholiske drikke)
- Morgenmad
- Adgang til brug af sauna og udendørs brusebad
Priser:
Hytte for to: 8.700 SEK
Suite for to: 10.500 SEK
Hvor: Bohult 109, 31491 Hyltebruk