Populær cafe i Odense modtager ros for deres lækre brunch

thumb image

Vejret i maj måned var en våd affære. Men på Konrads Food & Coffee regnede det kun med rosende anmeldelser. Og det er ikke uden grund.

I det smukke gamle hus i hjertet af Odense, ligger der en lille hyggelige café ved navn Konrads. Her har du mulighed for at nyde deres lækre mad. Særligt deres brunch og smørrebrød høster roser fra gæsterne.

Konrads krediteres med hele 5,8 ud af 6 stjerner fra gæsterne i maj måned. Det skyldes særligt deres hyggelige omgivelser, skønne personale og lækre mad, som gæsterne bider mærke i.

Brunch, smørrebrød og kager


Frokostkortet byder på et lille udvalg, men det skal man ikke kimse af. Her er alt nøje udvalgt; fra den alsidige brunchtallerken, lækre salater, sandwich og det rustikke smørrebrød. Her er det særligt den gode kvalitet og æstetik, der er i højsædet. Og alt er lavet fra bunden – fra den cremede laksemousse til den varme quiche.

Her er du også garanteret et bredt udvalg af kager, så du får svært ved at vælge mellem fristelserne.

For som Konrads arbejdsmotto lyder: “Vi elsker hjemmebagte kager og chokolade, og vi står derfor tidligt op hver dag og bager, så der er friskbagte lækkerier til dig”.

Odenses hyggeligste kvarter


Konrads ligger i midten af Odense, som de beskriver selv, som det hyggeligste kvarter i byen. Atmosfæren og stemningen i cafeen skal gerne lede tankerne hen mod den hjemlige følelse. Dette er også ejerens ønske med cafeen:

“Den her cafe er et sted, hvor jeg har hjertet med hele vejen. Og her er det vigtigt, at vores gæster føler, at de træder indenfor i et privat hjem fuld af varme og nærvær”, fortæller Camilla Heiberg, ejer af Konrads.

Hvor: Overgade 32, Odense

Top 5 restauranter på Fyn i maj

  1. Restaurant HOS
  2. Konrads food and coffee
  3. Restaurant Aro
  4. Restaurant Ribelli
  5. Restaurant Rudolf Mathis

Om opgørelsen

Toplisten for maj 2021 er baseret på i alt 26,986 gæstereviews. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor man kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den.

You may also like...