Historisk amerikaner-restaurant åbner i Racehall CPH

thumb image

Siden 1955 har unik amerikaner-restaurant serveret greasy cheeseburgers og cremede milkshakes. Nu udvider restaurant-ejerne konceptet og tilsætter lidt motorsport, når de åbner en lounge på toppen af Racehall CPH med udsigt over racerbanen. Foto: Johnny Abrahamsen/ Flip Visuals

Spisebåse i rødt læderbetræk. Retrolamper i loftet. Og milkshakes i høje glas med knaldrøde kirsebær på toppen.

Når man træder ind ad dørene hos Sallie’s, træder man ind i en tidslomme fra 50’ernes USA. Og det bliver ikke mere originalt og autentisk, end at det var amerikaneren Sallie Zimmerhackel, som grundlagde konceptet, da hun tilbage i 1955 åbnede sin restaurant Sallie’s Restaurant og Snack Bar i Albertslund ved Wittrup Motel. Her gav hun sine spisende gæster et stykke af USA, og så var hun den første, der serverede cheeseburgeren for danskerne.

Forener 50’er look med gokartens historie
Restaurantens ånd og historie bliver i dag ført videre af ejerne og brødrene, Claus og Henrik Hansen, hvis morfar i sin tid overtog efter Sallie. Ligesom Sallie havde, har de en passion for snaskede burgere og en god milkshake. Kort sagt: Mad “the American way”. Nu udvider de to brødre til Taastrup, hvor de den 1. februar åbner Sallie’s Race Lounge på toppen af verdens største indendørs gokartbane, Racehall CPH.

”Racehall CPH favner hele Gokartens historie. Tidslinjen slutter med nutidens gokart i stueplan og begynder med vores restaurant på toppen, hvor man kommer tilbage til 1950’erne, da gokarten blev bygget,” fortæller ejer Claus Hansen.

Sallie giver plads til motorsporten
Den nye Sallie’s Race Lounge er ikke en kopi af restauranten i Albertslund, selvom man som gæst selvfølgelig kan forvente de amerikanske klassikere, som Sallie serverede dem.

Foto: Johnny Abrahamsen/ Flip Visuals

”Den autenticitet, som gæsterne oplever på vores Restaurant og Snack Bar i Albertslund, tager vi med til vores Race Lounge. Men der er noget, som vi må lade være i Albertslund for at give plads til motorsporten. Blandt andet Sallie’s Original Cheeseburger, som hører hjemme i Albertslund. Men så har vi lavet en ny og særlig cheeseburger til Race Loungen, som er opkaldt efter gokartens opfinder Art Ingels.”

Forhistorien flettes sammen med motorsporten
Med Race Loungen forener ejerne det rendyrkede 50’er look med gokartens historie, som udspringer af det selvsamme årti. Og så skal det pointeres, at motorsporten altid har været en del af Sallie’s historie.

Roskilde Ring åbnede i 1955, og siden blev der afholdt store, internationale racerløb. Kørerne overnattede ofte på Wittrup Motel og spiste deres burgere hos Sallie’s. Nu kører den side af Sallie’s unikke fortælling videre med loungen, hvor der er udkig til banen, og hvor små og store gokart-kørere kan holde en pause fra ræset med en burger, fritter og en shake.

”Med Sallie’s Race Lounge fortæller vi stadig Sallies historie. Men nu bygger vi videre og fortæller om vores forbindelse til motorsporten,” siger Claus Hansen

”Sallie’s er et unikt koncept, og vi glæder os til at se, hvordan det spiller sammen med racersporten og gokartens historie.”

Kør om kap med de professionelle
Sallie’s Race Lounges åbningsweekend finder sted den 1.-2. februar, hvor de i samarbejde med Racehall CPH skruer op for farten. Her sker der lidt af hvert for små og store racersjæle, og så har man mulighed for at køre om kap med racerkørerne Jan Magnussen og Frederik Vesti.


Læs mere og bestil bord her ➤

You may also like...