Michelin 2020: Italiener i Indre by får Bib Gourmand

Er du på udkig efter en spiseoplevelse i den prisvenlige ende? Michelin har tilføjet en ny Bib Gourmand i København. Se hele listen her.
Mandag blev de berømte og berygtede Michelin-stjerner uddelt. Men samtidig blev Michelin-guidens anden pris, Bib Gourmand, også uddelt.
Bib Gourmand angiver, at det er en god restaurant, som serverer god mad til rimelige priser. Her kan du altså komme lidt længere, hvis du har lyst til en spiseoplevelse, der ikke tømmer hele pengepungen.
I år har guiden tilføjet en italiener i Store Kongensgade til listen. Stort tillykke til Barabba med titlen som Bib Gourmand.
Autentisk italiensk med et twist af tang
Sådan lyder ordene fra Michelin:
En tilføjelse til guiden i år er Barabba, der bryder formen i København med sin sene aftenåbning, høj musik og deres shabby-chic indretningsstil – der blandt andet inkluderer nogle specielle mintgrønne Murano-lysekroner.
Det drives af to unge italienere, og i det store og hele er madlavningen tro mod deres italienske rødder. Vælg menuen ‘Traditionel’ for de mest autentiske smagsoplevelser, eller prøv menuen ‘Attitude’ for nogle velovervejede og anderledes moderne twists som foreksempel Tang-tiramisu!
Nedenfor får du overblikket over, hvor du skal sætte retning mod, hvis du er på udkig efter en prisvenlig Bib Gourmand-oplevelse.