thumb image

Ny restaurant i Nyhavn byder på spændende hverdagsretter

En ny restaurant har set dagens lys i Nyhavn, og her kan du se frem til en ny stamrestaurant med spændende hverdagsretter. 

I juni måned slog en ny restaurant dørene op på en ideel beliggenhed i Nyhavn, og navnet er Havfruen. Restauranten – der allerede har høstet 4 stjerner på AOK – serverer hverdagsmad med masser af fisk og grøntsager.

Manden bag

Bag restauranten står Frederik Bille Brahe, der også er kendt fra den populære Atelier September café. Og med overtagelsen følger der naturligvis store ambitioner:

“Ambitionen er at skabe et stamværtshus i Nyhavn med høj kvalitet og interessant hverdagsmad, som kan berige og overraske i hverdagen. At tage Nyhavn tilbage – og genskabe den kreative scene, der oprindelig levede her,” fortæller Frederik Bille Brahe og tilføjer:

“Det er super spændende og en stor gave, at få lov til at formidle en tradition og bygge videre på en æra i fredede omgivelser fyldt med karakter, sjæl, design, kunst og historie – og det liv som konstant er her”.

Havfruen

Stegt blæksprutte og avocado-is

På frokostkortet findes der både østers, smørrebrød og salater med Frederiks karakteristiske twist som pickled fennikel crudité til den klassiske fiskefrikadelle eller en salat af tyrehjerte tomat med vanilje og citrusurter.

På aftenkortet er der en følelse af Sydeuropa med bl.a. ceviche af kammusling, stegt blæksprutte, torsk med piperade, spicy blåmuslinger og sæsonens skønne grøntsager – som lige nu byder på en dejlig fennikel salat med ferskner.

Dessertkortet er frisk med god balance imellem syre og sødme – som grapefrugt brulée og den klassiske chokolade-fondant men med en kreativ fortolkning og berejste indslag som avocado-is og matcha te.

Foto: Chokoladekage med avokado-is

Foto: Chokoladekage med avokado-is

Foto: tartar

Foto: tartar

Foto: Frederik Bille Brahe er manden bag den nye restaurant

Foto: Frederik Bille Brahe er manden bag den nye restaurant


Book bord på Havfruen ➤

Flere restaurant nyheder...