Nyhed: Tivoli-konditori serverer søde og salte sommerfristelser

thumb image

Henover sommeren byder konditori i Tivoli på søde og salte lækkerier, når de serverer deres sommervariation af den klassiske afternoon tea. Foto: Christoffer Anias Sandager

Sød jordbærtærte. Syrlig citrontærte. Fransk nougat i mundrette størrelser. Og den klassiske agurkesandwich.
Det smager af sommer og luksus, når Cakenhagen i Tivoli byder på Teas’n’Treats med et forførende udvalg af søde og salte sager.

Cakenhagen, som er kendt for at være et rent slaraffenland for kage-, te- og kaffeelskere, ligger midt i Tivoli med udsigt til den farverige have og det hvide Nimb-palads. Og hvis sommervejret viser sig fra sin gode side, sidder du i første parket, når eftermiddagsteen serveres på den fine terrasse.
Indenfor er der høje, grønne stueplanter og flotte, grå satinoverflader, så du går ikke glip af ekstravagancen, hvis regnen siler ned. Samtidig tilbyder Cakenhagen at køle din kaffe og te med et par isterninger på varme dage, så du i stedet får serveret iste og iskaffe til anretningerne.

Foto: Lasse Salling, Tivoli

Teas’n’Treats – MENU

Første servering
Klassisk agurkesandwich
Vandbakkelse med laksemousse og grønt
Rugbrød med rørt tatar
Serveres med et glas Copenhagen Sparkling Tea

Anden servering
Fransk nougat med mandler og pistacie
Hjemmelavet, fyldt chokolade
Vaniljeflødebolle med mørk chokolade
Mini-citrontærte
Mini-jordbærtærte
Scones med lemon-curd og smør

Hertil serveres te eller kaffe.
Hvis det ønskes, laves det som iste eller iskaffe på de varme dage.


Køb billet til Teas'n'Treats ➤

Pris: 275 kr. per person
Obs. entré til Tivoli ikke er inkluderet i prisen.
Cakenhagen ligger midt i smukke Tivoli, så når Haven er åben, skal du betale entré, hvis du skal besøge konditoriet.

Hvornår: 8. juni til 1. september kl. 12 til 15.
Hvor: Cakenhagen
Vesterbrogade 3
1630 København V

You may also like...