Nyt hold er klar til at videreføre traditioner på Schønnemann

thumb image

Restauratørparret Juliette og Thomas Gaarn Rasmussen, som overtog restaurant Schønnemann på Hauser Plads i november, har nu sammensat holdet, der skal føre Københavns traditionsrige frokostrestaurant videre.

Frokostrestauranten Schønnemann er for mange lig med traditioner og historie. Her er der siden 1877 blevet serveret masser af sild, øl og brændevin, og netop pga. de mange traditioner er der også ekstra meget på spil, når et nyt hold skal overtage tjansen og føre restauranten videre. Det er ikke desto mindre, hvad der sker lige nu.

Restauratørparret Juliette og Thomas Gaarn Rasmussen overtog restauranten i november sidste år, og nu er de klar til at offentliggøre det køkkenhold, som skal bære det tunge ansvar videre.

Forrest smørrebrødschef Alexandra Jægerstrøm. I mellemste række ses (fra venstre) smørrebrødsjomfruerne Maria Johansen, og Ole Santos, ejer og køkkenchef Thomas Gaarn Rasmussen og kok Lasse Strauss. I baggrunden fhv. ejer John Puggaard, der som sparringspartner med det nye restauratørpar sikrer, at kvalitet og tradition føres videre i køkkenet.

Forrest smørrebrødschef Alexandra Jægerstrøm. I mellemste række (fra venstre) ses smørrebrødsjomfruerne Maria Johansen, og Ole Santos, ejer og køkkenchef Thomas Gaarn Rasmussen og kok Lasse Strauss. I baggrunden fhv. ejer John Puggaard, der som sparringspartner med det nye restauratørpar sikrer, at kvalitet og tradition føres videre i køkkenet.

På kortet finder man stadig det klassiske danske smørrebrød, de lune retter og specialiteterne, som kun serveres på Schønnemann – alt sammen lavet af de bedste råvarer og naturligvis altid frisksmurt. Schønnemanns langtidslagrede sild, de nypanerede rødspættefileter, ålen med den frisklavede røræg, den klassiske løvemad og mørbradbøfferne med bløde løg udgør blot et udsnit af menukortet.

Mere end 140 specielt udvalgte danske og udenlandske snapse, akvavitter og genevers udgør snapsekortet. Disse serveres enten tempererede eller let afkølede, og der skænkes stadigvæk fornuftigt op til randen af glasset.

Schønnemann er som den eneste frokostrestaurant af Den danske Spiseguide hele to gange blevet udnævnt til ”Årets Frokostrestaurant” og har modtaget et utal af andre flotte udmærkelser og anmeldelser i både danske og udenlandske aviser og magasiner.

Senest har dagbladet Børsens madanmelder, Ole Troelsø, skrevet om Schønnemanns smørrebrød: ”Jeg var spændt på at se, hvordan et par af de klassiske stykker præsenterede sig i dag … Stykkerne smagte lige så godt, som de ser ud”.


Book bord på Schønnemann ➤

You may also like...