Spis som var du i Paris midt i Nordhavnen - DinnerBooking Blog
thumb image

Spis som var du i Paris midt i Nordhavnen

Forkæl dine smagsløg med rotisseri kylling, croque monsieur og alverdens andre franske fristelser i parisisk inspirerede for nyligt åbnede Buvette i Nordhavnen.

Göteborg Plads i Århusgadekvarteret i Nordhavn er omringet af vand og har det velkendte kontorhøjhus Portland Towers ved Sandkaj som nabo. Lige her på denne plads med udsigt til Nordhavn bassin, kan du nu spise dig mæt i parisiske fristelser på Buvette, der slog dørene op i begyndelsen af februar måned.

Restauranten er inspireret af det moderne Paris. Fransk charme og Nordhavnsk hygge gennemsyrer alt fra indretningen, personalet og maden.

Saftig kylling signatur

I de rå lokaler med panoramavinduer, der giver frit kig til hav, kan du sætte dig til rette i de bløde velourstole og blandt andet nyde stedets signaturret – en saftig rotisseri kylling med sideordes som løgringe med chilimayo, knuste kartofler og fritterede jordskokker med havsalt.

Der er også mulighed for at gå ombord i retter som Nordhavns rørt tatar, braiseret oksekæber og den klassiske franske gratinerede sandwich Croque Monsieur. Og sulten kan både stilles til frokost og aften til fornuftige priser. Til frokost starter prisen på 95 kr, mens hovederetter til aften starter fra 135 kr.

30 % på vin

På Buvette er der en stor vin-væg, hvor gæsterne selv kan gå på opdagelse og finde lige præcis den vin, som passer dem. Målet er at kunne udbyde vin til 30% lavere pris end normalt. Så der er også mulighed for at komme forbi til et godt glas vin til en god pris på Nordhavns nye spisested.

Hvor: Göteborg Plads 2, 2150 Nordhavn 


Book på Buvette ➤

Flere restaurant nyheder...