Toki Sushi er Stjernepladsen nye spisested
Ny sushirestaurant og takeaway er åbnet ved Stjernepladsen på Randersvej. Ideen er at lave god mad til priser, som alle har råd til.
Mangler du ofte friske forsyninger, når du bestiger Aarhus stejleste vej? Så er der nu et nyt sted, hvor du kan slå vejen forbi.
Randersvej i Aarhus er nemlig blevet et sushisted rigere. På Stjernepladsen nær Aarhus Universitet står Toki Sushi klar til at servere sushi med friske råvarer i den bedste kvalitet.
Smagfulde oplevelser til overkommelige priser
Målet er at give gæsterne gode smagsoplevelser til priser, som de fleste kan være med på.
Sådan lyder det fra parret Ton og Sophie, der er indehavere af den nye restaurant.
Menukortet er bredt og fyldt med alt, hvad et ægte sushihjerte kan begære. Hvad enten du er mest til futomaki, uramaki, gunkan, sashimi eller en af de andre japanske udtryk for den delikate rulle med ris, fisk og tang og andet godt.
Menuerne starter fra 100 kroner.
To stay or to go
Toki holder til i Brormand Madstues gamle lokaler. Stedet har gennemgået en makeover og ombygning og danner nu altså rammen om Aarhus nye spisested, der slog dørene op i begyndelsen af februar.
I restauranten, der er indrettet hyggeligt, afslappet og hjemligt er der plads til 26 gæster. Men der er også mulighed for at tage maden med hjem i stuen.
Hvor: Randersvej 19, kld. tv, 8200 Aarhus N
Book bord på Toki Sushi ➤