Bind er populær i Sydjylland: ‘Genialt og dejligt anderledes’

thumb image

Restaurant Bind i Sønderjylland høster positive anmeldelser i lange baner – i marts måned er restauranten stemt til tops i Sydjylland. 

I Kruså i Sønderjylland finder man gourmetrestauranten Bind. Men det er ikke en hvilken som helst restaurant, der er tale om her.

I køkkenet finder man Christian Bind, der har en fortid på anmelderroste Falsled Kro og  Chez Paul i Flensborg, der under Christians tid høstede en Michelin-stjerne. Nu er topkokken at finde i Kruså, og det er gæsterne tilsyneladende meget glade for.

Genialt og dejligt anderledes

Udover at høste roser fra professionelle anmeldere, modtager stedet et hav af rosende ord fra gæsterne. I marts måned er restauranten helt i top blandt de sydjyske restauranter og blandt anmeldelserne skriver gæster blandt andet:

“Det var det helt rigtige valg at fejre kobberbryllup med vores bedste venner hos jer. Alle gik derfra med en meget god oplevelse i rygsækken,” – Anine

“Lækkert miljø, det var som at blive inviteret ind i privaten. Genialt og dejligt anderledes, at man starter besøget i køkkenet. Detaljerne var i top – fx at der var forskellige salte, overraskende, unikke glas, at man kunne købe sølvtøjet mv. We will be back,” – Kirsten

“Det var som altid en udsøgt fornøjelse. Mad af høj klasse og meget professionel betjening.
Restaurant Bind kan klart anbefales,” – Carsten

Top 5 Sydjylland i marts 2017

  1. Restaurant Bind, Kruså
  2. Restaurant Remouladen, Vejle 
  3. MeMu, Vejle 
  4. Rafaels Pizzeria, Kolding
  5. Restaurant Over Aaen, Kolding

Om gæsteanmeldelserne

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for marts 2017 er baseret på 12.678 danske gæsteanmeldelser.

You may also like...