MASH høster anerkendelse på Fyn
I slutningen af 2016 slog steakrestauranten MASH dørene op i Odense, og fynboerne har i dén grad taget godt imod de møre bøffer. Det viser en ny opgørelse med over 13.000 gæsteanmeldelser.
Er du bøf-entusiast, så har du måske allerede slået vejen forbi det nye MASH i Odense. Hvis ikke, er der god grund til at gøre det – stedet høster nemlig roser fra både anmeldere og gæster.
I forrige måned var madanmelderen på Fyens.dk forbi og måtte kvittere med fem flotte stjerner og kommentaren:
“Det er ikke alt, der sidder lige i skabet hos den uofficielle Danmarksmester i kød. Men bøfferne er næsten perfekte, udvalget stort, fagligheden i top og mulighederne for at bruge mange penge enorme.”
Ros fra gæsterne
Nu følger gæsterne trop med de positive anmeldelser. MASH Odense er nemlig nu at finde blandt de fem fynske restauranter, som har modtaget de mest positive anmeldelser via DinnerBooking.com i den forgangne måned.
Blandt de positive ord skriver gæster blandt andet:
“Dejligt at MASH endeligt har åbnet i Odense. Har besøgt de forskellige restauranter i København mange gange og altid haft en god oplevelse.” – Steen
“Elsker at komme og spise hos jer – 3 gange på 3 måneder – det er lækkert” – Mia
Top 5 på Fyn i februar
- Lieffroy, Nyborg
- Restaurant Nordatlanten, Odense C
- Eydes, Odense C
- MASH Odense, Odense C
- Café & Restaurant Kongens Have, Odense C
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for februar 2017 er baseret på 13.023 danske gæsteanmeldelser.