Her er restauranten med Sydjyllands gladeste gæster - DinnerBooking Blog
thumb image

Her er restauranten med Sydjyllands gladeste gæster

I det forgangne år har næsten 200.000 gæster anmeldt deres restaurantbesøg via Dinnerbooking.com – helt i top blandt de sydjyske restauranter finder man Restaurant Bind i Kruså. Se hele listen her. 

2016 ligger bag os, men inden vi retter al fokus mod det nye år, har vi taget et lille kig på, hvilke restauranter der har klaret sig bedst i det forgangne år – ifølge gæsterne.

I løbet af 2016 har næsten 200.000 gæster anmeldt deres restaurantbesøg via restaurantsitet DinnerBooking.com, og som topscorer blandt de sydjyske restauranter finder man Restaurant Bind i Kruså.

Ser man på landsplan er den sønderjyske restaurant herudover på en flot 6. plads.

Når tingene går op i en højere enhed

Blandt de positive anmeldelser er et gennemgående tema, at aftenen hos Bind går op i en højere enhed. Eksempelvis skriver gæsterne:

“En oplevelse hvor måltidet – maden, vinen og betjeningen – samlet var som et sandt kunstværk. Det var anden gang vi besøgte restaurant Bind og vi håber at vi engang i fremtiden får lejlighed til at besøge restauranten igen” – Ole

“Rigtig positiv oplevelse, hvor mad, vin og betjening samlet set gik op i en højere enhed. En ekstraordinær god oplevelse og stor værdi for pengene!” – Mogens

“En fornøjelse som altid. Fantastisk mad, fremragende vin og ikke mindst skønt personale. Helt perfekt og vi kommer helt sikkert igen” – Hanne

Top 5 i Sydjylland i 2016

  1. Restaurant Bind, Kruså
  2. Huset Blom, Sønderborg
  3. Madkælderen, Kolding
  4. Restaurant Børkop Vandmølle, Børkop
  5. MeMu, Vejle

Top 10 i Danmark i 2016

  1. Lieffroy, Nyborg
  2. Restaurant Krebsegaarden, København K
  3. Søllerød Kro, Holte
  4. Restaurant Babette, Vordingborg
  5. Il Gallo Nero, Marchio Q REI, Hillerød
  6. Restaurant Bind, Kruså
  7. Rositas Bistro, Aalborg
  8. Restaurant Æblehaven, Nexø
  9. Gastromé, Aarhus C
  10. Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2016 er baseret på 184.440 danske gæsteanmeldelser.

Flere restaurant nyheder...