Top 5: Fem Odense-restauranter havde de gladeste gæster på Fyn i januar - DinnerBooking Blog
thumb image

Top 5: Fem Odense-restauranter havde de gladeste gæster på Fyn i januar

Leder du efter et godt sted at spise på Fyn er Odense et godt bud. I årets første Top 5 finder vi fem restauranter i den fynske hovedstad. 

I januar har mere end 19.000 gæster anmeldt deres restaurantbesøg på DinnerBooking.com. I denne måned findes restauranter med de gladeste gæster i H.C. Andersen fødeby, hvor gæsterne tilsyneladende har haft eventyrlige smags oplevelser. Se hvem der er et hit hos gæsterne herunder.

Det siger gæsterne

Førstepladsen denne måned går til ARO, der i sine lokaler i et gammelt autoværksted forkæler sine gæster med dejlige smagsoplevelser.

Om månedens førsteplads siger gæsterne blandt andet:

“Virkelig dejlig oplevelse. Maden var i top, smæk på smagen, fint afstemt og flot anrettet. Dejlige vine. Betjeningen var meget venlig og dejlig uhøjtidelig.” – Lone.

“Vi er 6 madglade, der alle er ovenud tilfredse med maden. Alle retter var fantastiske og vi snakkede om det er det bedste vi har spist i Odense, hvor vi alle er fra, og hvor vi har spist de fleste steder. Fantastisk oplevelse vi vil anbefale. Og vi kommer igen. Tak for det.” – Jacob.

Topliste for Fyn januar 2019

  1. Aro, Odense C 
  2. Konrads Food and Coffee, Odense C
  3. Kok & Vin, Odense C
  4. Fynboen, Odense C
  5. Oluf Bagers Gård, Odense C

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for januar 2019 er baseret på i alt 19.296 danske gæsteanmeldelser

Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com

Flere restaurant nyheder...