DinnerDays starter om tre dage: Spis tre retter for 210 kr. i vinterferien

thumb image

Skal du nå at glæde ganen med gode middage til billige penge i vinterferien? DinnerDays er tilbage om tre dage, og du kan stadig nå at være med.

Er du vild med god mad til en god pris? Så er det ved at være nu, at du skal købe dine billetter til DinnerDays, der går i gang allerede på fredag.

Fra d. 8.-17. februar, kan du nemlig spise tre retter for 210 kr. (+gebyr) på mere end 50 toprestauranter i København som No. 2, Mêlée, Fuego, Madklubben Steak, Ibu, Gorilla og mange, mange flere.

Enkelte restauranter som Michelinrestauranten 108, bøf-imperiet MASH, Trio i Axel Towers og Barr på Christianshavn serverer en menu til 400 kr. (+gebyr).

Landsdækkende festival

Det er ikke kun i hovedstaden, at du kan glæde ganen til DinnerDays.

På Fyn byder blandt andet Nordatlanten, Anarkist og Fynboen på en smagsfuld aften. Også I Aarhus inviterer Restaurant Et, Unico, Madklubben Aarhus og Anker og mange flere på en dejlig menu, ligesom du også kan søge længere mod syd – og midtjylland, hvor Moment i Rønde, Le Gourmet i Billund, ROS i Tønder m. flere står klar til at forkæle dig.

Mere at tygge på

DinnerDays har blot eksisteret i tre år, og i den periode er antallet af deltagende restauranter tidoblet –  fra 10 til nu 100 restauranter. Festivalen har bidt/spist sig ind på markedet og i uge 42 blev alle rekorder slået, da billetsalget steg 43 procent på landsplan.  

Derfor har gæsterne denne gang endnu mere at tygge på med hele 100 restauranter på menuen – som en stor buffet, hvor der både er noget til den kræsne, bøf-elskeren og gourmet-entusiasten.


Køb billet til DinnerDays ➤

You may also like...