Top 5 Fyn: Gæster nyder øko-kaffe og godt bagværk i Odense
Gæsterne på Fyn har talt. Morgenmads – og frokostcafé i charmerende bygning midt i Odense har med deres økologiske kaffebønner og hjemmebag charmet sig helt til tops i regnvåde februar
Hvis man skal fremhæve noget af det hyggeligste ved de kolde og mørke vintermåneder, så må det være de dage, hvor man bliver inden døre, og luner sjælen med godt selskab krydret med varme drikke og lunt hjemmebag.
Februar har været den mest regnfulde nogensinde. Og mens det har stået ned i stænger har mange brugt tiden indendørs med en kop dejlig varm øko-kaffe i hånden og en hjemmebagt kage på tallerkenen på Konrads food & coffee i Overgade i Odense.
Caféen har forsødet gæsternes tilværelse med deres gode service, hyggelige atmosfære, gode mad og friskbagte lækkerier i sådan en grad, at de har indtaget førstepladsen over de bedst anmeldte restauranter på Fyn i februar.
Det viser tal fra DinnerBooking, hvor mere end 26.000 gæster har anmeldt deres restaurant-besøg.
Mad og service i top
På morgenmads – og frokostcaféen, der ligger i et smukt ældre hus i hjertet af Odense kan du både nyde brunch, salater, sandwich, smørrebrød, tapas, hjemmebagte kager og selvfølgelig en god kop økologisk kaffe. Men det er ikke kun maden, der imponerer gæsterne. Flere fremhæver også den hyggelige atmosfære og gode betjening.
“Så hyggeligt, sød betjening og virkelig lækker mad!” – Lars, gæst.
“Fantastisk sød og imødekommende betjening og lækker mad. Kommer helt sikker igen.” – Tina, gæst.
Se resten af Top 5 for Fyn herunder:
Top 5 Fyn februar 2020
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for februar 2020 er baseret på i alt 26673 danske gæsteanmeldelser.
Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com.