Top 5 Sjælland: Ny restaurant stormer frem på listen
I sidste måned indtog den 6. pladsen, men nu er ny Østerbro-restaurant strøget helt op på 2. pladsen over bedst anmeldte restauranter i København og Sjælland. Se alle gæsternes favoritter i oktober her.
Det kan være svært at slå sit navn fast som ny restaurant i København, hvor det overalt vrimler med gode restauranter og spiseoplevelser.
Men tilsyneladende har næsten nyåbnede RALPHs allerede formået at gøre sig positivt bemærket hos de madglade københavnere. I hvert fald hvis man kigger på gæsternes anmeldelser på DinnerBooking.com, hvor mere end 26.000 har anmeldt deres restaurantbesøg i oktober.
Her har de stemt RALPHs ind på 2. pladsen, og spisestedet på Øster Farimagsgade er derfor rykket hele fire pladser frem på listen sammenlignet med september, hvor de indtog en 6. plads.
“Østerbros nye perle. Super stemning, uformelt og hjertevarmt. Dejlig mad og knald gode vine. Absolut et besøg eller 10 værd,” siger Lars, gæst på RALPHs
Se resten af toplisten for oktober her:
Top 5 Sjælland oktober 2019
- Restaurant Krebsegaarden, København K
- RALPHs Mad & Vin, København Ø
- Restaurant Frederiks Have, Frederiksberg
- Restaurationen, København K
- Sushi Lovers, Charlottenlund
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for oktober 2019 er baseret på i alt 26.258 danske gæsteanmeldelser
Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com