Top 5: Tre nye Københavner-restauranter har imponeret gæsterne i november
Tre debutanter er i denne måned at finde på listen over de bedst gæsteanmeldte restauranter på Sjælland i november måned på DinnerBooking.com
En sushirestaurant, en italiener og en smørrebrødsrestaurant faldt i november måned i særlig god jord hos de bedste smagsdommere – nemlig gæsterne. Tre nye restauranter har imponeret deres gæster så meget, at de har fundet vejen frem til toplisten i november måned. Listen er baseret på gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.
Verdens mad hitter
Det drejer sig om italienske Tavola Calda i Hellerup, der serverer rustikke italienske retter, der falder så godt i gæsternes smag, at de er strøgt ind på 2. pladsen.
Japanske Hatoba på Islands Brygge laver moderne sushi og er især kendt for deres hjemmelavede saucer og brug af friske krydderurter. Hatoba indtager i denne måned 3. pladsen.
Vi kommer i denne måned vidt omkring i verdens køkkener på toplisten. Gæsterne i denne måned er også glade for noget, der er ærkedansk – nemlig smørrebrød. Og det serveres med stor succes hos smørrebrødens dronning – Restaurant Ida Davidsen, der har så glade gæster, at de har nuppet en 4. plads på månedens liste.
Du kan se hele listen her:
Top 5 på Sjælland november 2018
- Kong Hans Kælder, København K
- Tavola Calda, Hellerup
- Hatoba Islandsbrygge, København S
- Restaurant Ida Davidsen, København K
- Restaurant Krebsegaarden
Om gæsteanmeldelser
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for november 2018 er baseret på 23.801 danske gæsteanmeldelser.
Se mange flere gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.